© 2008 

www.lommeulken.dk


Login

Brugernavn:

Password:

Husk mig?
log ind

















Uventet bifangst



Brasen på 0 kg. og 58 cm. fanget af Jens Lillelund Hammer

Beretning
Var en tur på søen med Thyrring. Målet var søørred, men det skulle vise sig at blive en smule op ad bakke.

Vi skiftedes til at tage en tørn ved årerne, mens blink og woblere blev trukket bag båden. Vejret var fint og vi havde hele dagen, så vi var sikre på, at det nok skulle lykkes. Efter et par timers fiskeri var der også bud efter blinket. Det viste sig desværre at være en skambidt pindgedde - den grimmeste gedde jeg nogensinde har set! Det var lidt skuffende, når vi nu havde sat næsen op efter ørred, men det øger nu altid motivationen at få lidt nap.

Herefter kom endnu en død periode på et par timer inden der nu var bud efter en wobler. "Denne gang må det være en ørred", nåede jeg lige at sige til Jakob, inden jeg greb stangen. Det var dog langt fra en ørred.. Jeg kunne med det samme mærke, at fisken i den anden ende ikke fightede som en ørred. Dog synes jeg heller ikke det virkede som endnu en pindgedde. Mystikken bredte sig, og vi blev ikke så lidt overraskede, da en brasen viste sig i vandoverfladen med wobleren i munden!

Fisken kom forsigtigt ind i båden, hvor det alligevel lykkedes den at slime alting til. Den blev fotograferet, målt og genudsat mens fiskerne stadig undrede sig over den besynderlige bifangst.

Det blev ikke til nogen søørreder denne gang, men turen vil helt sikkert blive husket som en af de mere underholdende!

6-7-2012
Kasper Bjerre | kasperbjerre@yahoo.dk
@Nicki jeg har i hvert fald fanget gedder på majs, godt nok ikke nogle store, men stadig gedder så det kan godt lade sig gøre ;)
8-7-2012 9:45:52
Laurits Therkildsen | the_hunter_maniac@hotmail.com
@Nicki: mener faktisk den gamle formand, Jonas R R, tog en gedde på majs under suder fiskeri.. Skørt..
7-7-2012 19:14:53
Jakob Thyrring | thyrrings@gmail.com
Ja det var sgu en finer fisk! Kan stadig undre mig over den fangst, men så fik jeg da set hvordan sådan en stor plade ser ud! Næste gang finder vi de ørreder!
6-7-2012 20:26:06
Nicki Eriksen | nickieriksen@gmail.com
Haha... Hvad bliver det næste? En gedde på majs?
6-7-2012 19:51:20
Jens Lillelund Hammer | jens_lillelund@hotmail.com
Det var en Savage Gear Larvae 7,5cm Olive Pearl.
6-7-2012 17:05:49
Allan Mathiasen | fiskerallan@hotmail.com
Godt billede og bestemt en god plade. Jeg bøvler lidt med de brasen ind i mellem, og vil derfor gerne vide hvilken model wobler den faldt for ;o)
6-7-2012 15:01:49