Bingo

Selvom jeg stod tidligt op var dagen længe i gang da bilen trillede ind på den lille parkerings-plads. En flok rådyr så nysgerrigt til og fra læhegnet sang solsortene om kap med hinanden alt imens jeg fik rigget spinnestangen til. Jeg havde været på pladsen aftenen før og var derfor gearet til kamp mod højvande, store bølger og uklart vand. En halvmeters fisk i galgen og yderligere kontakt til fisk havde givet forhåbninger om, at morgenfiskeriet kunne blive rigtig godt. Synet af et par store børsteorm i vandet havde givet yderligere tro på foretagendet og som mange gange før blev dagens agn et søm i kobber og sort, den perfekte imitation af bør-steorm såvel som silhuetten af en tobis.

Vandet var stadig stigende da jeg resultatløst affiskede det første rev. Vinden havde lagt sig lidt i forhold til aftenen før, men de krappe bølger og et let slør i vandet skreg på jagende hav-ørreder. På næste pynt finder jeg dem. Mindre fisk, som er trukket ind i det inderste badekar for at samle de byttedyr op, som forsvarsløse tumler rundt i brændingen. Fiskene er fede og bærer præg af, at have spist godt i den seneste tid.

Selvom fiskene går langt inde bliver sømmet stadig sendt så langt ud mod horisonten som mu-ligt. Erfaringer fra tidligere ture viser, at fiskene oftest fouragerer over de mørke tangbælter på den anden side af første revle.

Efter få omdrejninger på hjulet bliver sømmet samlet op på distancen. Hugget er voldsomt og fisken går med det samme i overfladen. Halen er stor og pisker for en kort stund vandet til skum. Kan det være en udleget fisk? når jeg lige at tænke inden fisken er væk og pludselig går fri af vandet længere mod venstre. Linen i vandet kan slet ikke følge med og der går lidt tid før jeg igen har ordentlig kontakt til dyret derude. Mit hjerte slår hurtigt nu, fisken er rigtig god og mens solen sniger sig op over bakketoppen får jeg fisken ind på kort hold. Den vil hele tiden i overfladen og jeg må gentagne gange sænke stangen for at undgå de spring på kort line, som kan være så fatale. Pludselig tager fanden ved fisken og mens bremsen hviner, kan jeg med ærefrygt betragte den brede ryg der svømmer ud over sandbunden.

Efter et par korte udløb mere er det slut. En dyb havørred hviler i bunden af min netpose. En havørred med perfekte proportioner, som jeg ved vil bringe utallige glæder i den kommende tid. Helt sikkert i køkkenet, men i endnu højere grad i erindringen om en perfekt morgen, hvor jeg var på det helt rigtige sted på det helt rigtige tidspunkt.

Findes der nogen bedre hobby end lystfiskeri? Jeg tror det ikke.