© 2008 

www.lommeulken.dk


Login

Brugernavn:

Password:

Husk mig?
log ind

















Pr. karpetur I



Karpe på 8.5 kg. og 76 cm. fanget af Kasper Bjerre

Beretning
Havde snakket med den gode hr. Allan om størrelser på vores pr. karper, og mine 8,4 kg mente Allan godt vi kunne forbedre, så derfor fik vi planlagt en tur efter de store eksemplarer.

Fredag aften ankom vi så til den udvalgte sø, og fik lagt vores rigs ud. Allan havde før haft held med beef and salami og monstercrab ved vandet, så jeg tog ingen chancer og valgte derfor at prøve disse i stedet for mine vante boilies på to af stængerne. Den sidste stang fik påmonteret et par clubmix, som altid plejer at virke.
Efter et par stifter var det blevet sengetid, men lige inden jeg fik lagt mig, var der dropback på min stang med monstercrab. Jeg fik hurtigt givet modhug men desværre var der ingen kontakt, sikkert en brasen?
Efter et par timer i posen var der koncert ovre fra Allans bidmeldere, men det kan han selv fortælle om... Natten var heldigvis ung endnu og omkring halv fire tiden bliver, jeg vækket af en skrigende bidmelder. Jeg får hurtigt givet modhug og der er fast fisk, som virkelig går tungt nede ved bunden uden at jeg kan presse den op, så jeg får hurtigt sat forhåbningerne helt i vejret. Desværre dør mine forhåbninger kort efter helt ud, da fisken sætter sig i en masse trådalger på bunden, og i mit forsøg på at presse den fri springer linen, pis pis pis!! (Stangen får sig en mindre flyvetur). Nå men op på hesten igen og ud med et nyt rig.
Inde i teltet ligger jeg i noget tid, og grubler over hvordan jeg kunne miste den, inden jeg tilsidst falder hen. Heldigvis kun i ganske kort tid, da jeg bliver vækket af et screaming take på stangen med clubmix. Jeg går helt i panik og kan ikke få lynlåsen til soveposen op, så jeg tager turen på maven ned af bedchairen og under teltåbning med sovepose på, før jeg tilsidst kommer ud og får givet modhug. Med det samme det sker, går fisken fuldstændig amok og sætter i et 30-40 meter langt udløb, uden at jeg kan gøre noget. Her efter bliver den træt og jeg kan langsomt presse den ind, desværre svømmer den mod egen bred og ind mod nogle faretruende buske, der stikker deres rødder ud i vandet. Belært af sidste gang tager vi ingen chancer og hopper i båden, hvor det lykkes mig at få den ud på åbent vand. Efter lidt tovtrækkeri med alverdens trådalger på linen lykkes det Allan at nette denne supersmukke spejlkarpe/radkarpe, og der lyder et jubelbrøl ud over søen :-) Inde på land får vi vejet skønheden til 8,5 kg med en længde på 76 cm og dermed er den første pr. sat, dog kun med 100 gram, men det er jeg ved at være vant til, da det er tredje gang jeg forbedrer den med 100 gram. Til gengæld blev min spejlkarpe pr. lige forbedret med 3,2 kg :-). Resten af natten/morgenen skete der ikke noget, men weekenden var bestemt ikke ovre endnu, fortsættelse følger...

25-5-2009