© 2008 

www.lommeulken.dk


Login

Brugernavn:

Password:

Husk mig?
log ind

















Bækørred beretning



Bækørred på 0 kg. og 48 cm. fanget af Martin Broch-Lips

Beretning
Igen i år har jeg brugt tørfluesæsonen ved åen. Fiskeriet var som altid kendetegnet ved ”ret tid - ret sted”. De er ikke nemme at blive kloge på de ør´der. Men det er blevet til nogle fine fisk undervejs. De største jeg fik, var på 44, 46 og 48 cm og de fortjener selvfølgelig at blive vist her på siden. Alle fisk blev taget på klassikeren French Partridge som er majfluernes generalist. Korte historier følger:

44 cm: Tommy og Jeg kommer listende op af åen. En fisk bliver spottet og Tommy siger: ”Den er lille”. Jeg er ikke sen til at hoppe ned til åen og får også kroget den fine fisk efter et par fjolle-kast. Jeg får også fumlet godt og grundigt i det under den efterfølgende fotograferingen, men fisken svømmer fint sin vej bagefter.
46 cm: Mads og Jeg er et godt stykke oppe af åen. Vi havde ikke set noget på vej op, men jeg vil alligevel tilbage for at tjekke et spot, hvor jeg tidligere har set en fisk. Da jeg kommer retur er en fin fisk på vej opstrøms mens den tager ukritisk. Jeg får placeret fluen i dens bane, og vupti flyver en fin fisk ud af vandet. Mads ilede til og hjalp med at få taget et billede.
48 cm. Igen er Tommy på spil. Han ringer mens jeg lige er ankommet til et fint sving på åen. Mens vi snakker, er en fisk oppe at tage lige foran fødderne på mig (vel at mærke bag nogle siv). Jeg får afsluttet samtalen og kryber lidt nedstrøms for fisken. Den er i gang med et større ædegilde, så der skal ikke mange kast til før der er fast fisk. Fisken kvitterer med at springe ud af vandet og jeg tror næsten at jeg har ramt halvmetersgrænsen. Men ikke helt… Da fisken er i nettet viser målebåndet 48 cm. Men fin det er den!
Alt i alt har fiskene været i GOD form. De små har desværre glimret ved deres fravær. Måske har skarven været på spil – de store flokke er i hvert fald set i åen i vinters…
/Martin

27-6-2013
Allan Mathiasen | fiskerallan@hotmail.com
En flot parade må man nok sige, tillykke med dem. Jeg bider også mærke i hvad det gør ved bækørredlisten, det er for mig at se allerede nu den klart bedste samlede liste der endnu er præsteret. Håber der er flere på vej ;o)
28-6-2013 11:48:52