Søndag stod den på rudskalletur. Tilslutningen var lav med kun 4
mand, og på falderebet måtte Bjerre melde fra grundet arbejdspres.
Vinden
var da også til den friske side, hvilket bekymrede Andreas. Da vi kom
tæt nok på, så bekymrede den også mig, med 15 m/s i støddene og en
middelvind helt oppe på 10 m/s midt på dagen. Nicki og Andreas fik
derfor bud på at smide et par jigs i kassen, så vi kunne fiske lidt på
aborrer under læ af havnen.
Asger kom på vandet som eneste
jolle, og da Nicki ankom rykkede vi sammen og stævnede ud. Vind var der
ganske rigtigt nok alt for meget af, så de første par timer blev brugt
med jigs og woblere. En håndfuld aborrer var oppe at vende, første og
samtidigt klart pæneste fisk stod Andreas for, en rigtigt fin fisk.
Morten var nu pludseligt med på sidelinien - Han havde satset på noget
nyt vand og store fisk, men lodsejerforholdene var vist ikke som han
havde håbet på, hvorfor hans plan B blev skaller og aborrer fra
kajkanten.
Da klokken var henad 17 lagde vinden sig lige en
sekundmeter eller to, og jeg skyndte mig at skære 2½ toastbrød i tern,
og så blev kursen ellers sat mod rudskallepladserne. Vinden umuliggjorde
det rigtigt aktive, opsøgende stage-sig-rundt fiskeri, så jeg smed
anker med vinden i rykken på en af de pladser, der før har givet lidt
fisk, og så røg der en håndfuld brødstumper i suppen.
Det varede
ikke længe, før vi kunne konstatere, at vi havde været utroligt heldige
med pladsen - Der var rudskaller på brødsporet!
Andreas og
undertegnede kom hurtigt i kontakt med fisk på det overfladefiskede
brød. Et halvt dusin rudskaller på 33-37 cm kunne vi hurtigt tælle os
til. Rigtigt fine mellemfisk:
Dog
bålede vi en del rundt med et par af dem - Det er åbenbart ikke så nemt
at måle fisk når størrelsen skal afgøres på millimeteren, og to mand
har fisk på måtten samtidigt - Resultatet blev at et par af rudskallerne
kæntrede ved genudsætning i det 17,6 grader varme vand. En tur i nettet
og lidt omsorg på ret køl fik den dog heldigvis til at svømme fint væk
igen - Puha, så lærte jeg det!
Alt imens dette stod på, så havde
Nicki meldt sig helt ud af kampen. Der sad et par majskorn på den blanke
Bilka-krog, som blev fisket nede i vandet, og det gad fiskene altså
ikke. Der landede jo konstant små håndfulde brød på overfladen, så for
en rundmundet fisk var det da bare med at holde sig til, og kigge opad!
Et
par rimter blandede sig nu med rudskallerne, og de tre fiskere lagde
flåddene tæt. Gentagne gange blev der "svinebobbet", og da Andreas på et
tidspunkt var klemt inde, valgte han viseligt at kaste henover vi
andre, ud til en god fisk han havde spottet længere ude. Det skulle vise
sig at være et endda rigtigt godt træk! Fisken nappede, og sikken én.
Jubelen var stor, turens fisk var her reddet hjem, og den meget
omhyggeligt veje- og måleproces endte med de flotte tal 44 cm og 1650
gram. Mere rendyrket specimenfisk fanger man vist næppe på en forblæst
ulketur!
Der
gik noget tid, hvor Andreas tog det roligt. Han satte krogen i
stangøjet, og lod ganske overskudsagtigt Nicki og undertegnede få
fiskene for os selv for en stund. Endnu en håndfuld skaller så bådsiden,
men det var ikke Nicki der fangede dem, selv om han nu endeligt
skiftede majsen ud til fordel for brød.
Lige som Andreas meldte
sig tilbage i kampen, var der en stor skalle der meget tæt på båden tog
brød fra overfladen, praktisk talt uden at man kunne se hverken skvulp,
ringe eller hvirvler. Den var tættest på min ende, og den fik en chance.
Den tog sig god tid, men endte dog med at falde for krogagnen, og
vupti! - Endnu en kæmpefisk kom i nettet, praktisk talt uden kamp.
Tydeligvis en meget gammel og træt kriger der kendte rutinen. De tørre
tal var herlige 43 cm og 1640 gram!
Nu fik Nicki noget der næsten
mindede om en røffel - Vi synes ikke det lød godt, at han noterede sig
en nulbon, så der blev dømt tvunget omrigning. Ny prop og en Kamasan
Widegape str. 8, og så blev han sendt tilbage i kampen.... Ligelidt
hjalp det dog. Mørket kom nu snart kraftigt snigende, og vi kunne notere
4 fine rimter og godt 15 smukke rudskaller i båden - og en mystisk
nultur til Nicki.
Efter en lang kamera- og linsedebat,
foranlediget af Andreas valg af en 100 mm makrolinse og meget lav
blænde-indstilling til trofæbillederne, kunne vi køre hjemad ved
22-tiden.
Tak for turen drenge, og en særlig tak til Andreas for
at sikre, at jeg da nu har stået for én tur i 2013, som uomtvisteligt
kun kan kaldes en fangstmæssig succes! ;o)
/Allan
|
log ind
