Tørflue; NZ-style

Tørfluefiskeri N.Z.-style. Min kammerat Jonas S. og jeg havde fundet vej til åen igen. Denne gang skulle det dog vise sig at blive noget ganske andet end hvad der ellers har været på tapetet i år. Efter en times tid fandt vi en rigtig god fisk. Den gik rundt på et større område og tog for sig af de talrige Danica. Efter at have listet tættere på observerede vi også andre fisk på stykket – mindre fisk. Jeg fik lagt fluen ud i den bane jeg troede fisken gik og havde snart fast fisk. Desværre blev det dog hurtigt klart at det ikke var den store fisk vi havde set, men et af de mindre eksemplarer. Overraskelsen var dog stor da en stalling på 33 cm kom op ad åens dyb. Stalling er en sjældnere gæst i Gudenåen end tidligere. Nå, det var der ikke noget at gøre ved og stallingen var utrolig køn og i god form. Den store viste sig desværre ikke mere. Vi fortsatte vores færd og stoppede et sted hvor vi havde et godt overblik over åen. Efter et par minutter viste en fin fisk sig 30 m nedstrøms. Da det var Jonas´ tur satte jeg mig langsomt ned, mens han krøb nedstrøms. Vinden drillede lidt (direkte nedstrøms og godt af den) og kastet viste sig at volde problemer, så det tog lidt tid. Jeg havde dog hørt en fisk tage lidt opstrøms og mit blik var rette mod foden af en busk på modsatte bred. Var det en hale??? Et hoved??? Jo, den var god nok. En fin fisk vi skød til 35-40 stod på bunden. Efterfølgende gik den jævnligt op og tog Danica på overfladen. Det var et fantastisk syn og vi skulle finde ud af at vores øjemål var lidt ved siden af. I mellemtiden havde Jonas haft fisken oppe to gange uden det resulterede i fast fisk. Så var det min tur til at prøve… Efter flere mislykkes kast og en tur i busken (pga vinden…;-) ) lykkedes det at få et kast ind til fisken. Den fulgte fluen pænt bagud mens den steg og ”slurp” var fluen væk. Et aaaaalt for langsomt tilslag endte dog i af fisken smuttede væk uden at jeg mærkede noget som helst. For at gøre en lang historie kortere endte vi samme sted et par timer senere. Og Jonas´ fisk var aktiv igen. Jeg kiggede længselsfuldt efter ”min” fisk og sørme om den ikke stod på sin plads. Den tog dog ikke, så jeg satte mig ned til Jonas for at se hvordan det gik ham. Hans fisk stoppede dog med at gå til overfladen næsten som min begyndte igen. FEDT – for mig i hvert fald… Vi listede igen op til fisken og da det efterfølgende lykkedes at liste en flue over fisken gentog scenariet fra sidst sig. Fisken fulgte fluen mens den gik fra bunden – åbnede munden – ligeså stille forsvandt min flue i en lille ring. Denne gang fik jeg timet mit tilslag bedre og noget tungt ruskede i den anden ende af forfanget!! Vi fik noget af et chok da den røg ud af vandet kort efter – den var i hvert fald ikke 40 cm... Efter 4 luftture mere fik jeg listet fisken ind over netkanten til stor jubel hos os begge. En skønhed på 54 cm måtte en tur op og hilse på kameraet før den atter blev returneret til sit rette element. Jonas fik sin fisk (eller en anden) senere på turen. En fantastisk fin fisk på 52 cm. Hold kæft en tur! Det var mega fedt at følge fisken fra bunden til fluen – noget med sjældent får lov til i DK og som jeg i hvert aldrig har prøvet før 
K og B
Martin