Sandart

Endelig fik jeg en sandart i bogen. Det er altså bare for fedt, når ting man har forfulgt i lang tid endelig lykkes. Aftenen startede roligt ud med et par smågedder, hvor af den ene ellers blev kaldt til at være en sandart. Jeg bummer et hug, og mærker intet før vi egentligt har kaldt det en tur, og der ganske kort tid efter er noget på krogen. Lidt bål var der, da min bremse tosser ud, men jeg får den under kontrol, og begynder at hive noget ind. Ganske få – ja rusk var det vel ikke engang, var alt hvad der var at komme efter indtil fisken skulle landes. Så blev den vred, men Jens var lynsnar med nettet og vi fik den op. Brøl, kram og småkager blev delt ud og glæden var stor.
Det er så fantastisk, når det endelig sker, i sær på en hverdags aften i 3 graders frost. Folk der kender mig ved, at jeg er lavet af et specielt materiale, der kræver usædvanligt meget tøj for, at jeg kan holde varmen. Og i går havde jeg alt på! Vores naller var piv kolde, men vi kom i mål.
Tak til Jens for en god tur.
Vedholdenhed belønner sig!