© 2008 

www.lommeulken.dk


Login

Brugernavn:

Password:

Husk mig?
log ind

















Strømsvigt



Gedde på 0 kg. og 102 cm. fanget af Allan Mathiasen

Beretning
Fik lokket Gramkow med på søen søndag. Jeg var jubeloptimist med hensyn til vejrudsigten, i det jeg så høj sol og afslapning. Gramkow så fronter og vindmorads. Det skulle vise sig, at jeg desværre ikke er den klogeste ud i at læse vejrudsigter. På den anden side, så var vi nok ikke kommet på søen, havde det ikke været for min tosse-tilgang.

Vi trak med kunstagn, og farten skulle jo være derefter. Ergo var der tryk på elmotoren, og trin 8 var hyppigt i brug for at holde farten mod vinden.

Resultatet kom før vi ventede det. 3 batterier var i båden, et fjerde i bilen. Der stod det godt, da vi måtte indse, at alle batterier nærmede sig det niveau, hvor man ikke bør straffe dem yderligere.

Lige som alvoren er gået op for os, og vi har sat kursen mod vinden og bådrampen, får jeg så pludseligt en god fisk. 101 cm og 8,2 kg. Super! Alt i mens den blev vejet og målt, skubbede vinden os så hurtigt i den gale retning, at en fisk også bed på Gramkows gummidyr. Vi lod os nu drive alt for langt i den gale retning for at komme rigtigt ind på spottet med alt grejet sat endnu engang. Ren tortur af de stakkels batterier, og til sidst måtte de give helt op, og mit ekkolodsbatteri måtte kobles til den hækmonterede elmotor for at få fremdrift. Nu nappede så endnu en gedde, igen i min side. Med 102 cm var det bestemt endnu en fin fisk, men desværre fik jeg sat den tilbage i vandet uden et billede. Ren tågehjerne i situationen, at jeg lige mente den skulle dyppes i vandet før foto.

Jeg satte prikken over i'et ved at bruge det sidste strøm på at sejle Asger og mine stænger ind i et træ i stedet for at gå efter bådrampen, men hjem kom vi da, i alt 6 geddefangster, en masse frisk luft og lidt stress rigere.

13-1-2014