|
Fredag d. 28. marts drog tre stålsatte ulke på jagt efter
den eftertragtede helt. Nu skulle det være; helten skulle på forsiden!
Kasper, Nicki og Laurits drog fra Aarhus omkring kl 17
fredag eftermiddag, og ramte Nickis sviger-bedsteforældre til frikadeller og
varm kartoffelsalat omkring spisebordet i en rigtig hyggeligt og stemningsfyldt
hus et sted i nærheden af Varde – sådan ca. kl. 19… Punktlighed er en dyd.
Efter den dejlige aftensmad og efterfølgende nøgleudlevering
drog vi mod ferielejligheden ved Henne Strand – kun ca. 200 meter fra den flade
brænding.
Vi holdt rigbindingsaften samme aften, og grejet blev linet
op. Der var ikke mangel på hverken kroge eller stænger, og vi mønstrede vist
samlet set omkring 12 sæt.
Vi var rimelig tidlig oppe lørdag morgen, og den jeg kan
ikke selv sige mig fri for at gå og fantasere om dobbeltpoint og røget helt på
ristet toastbrød med mayo und Alles! Ak ja…
Vi ankom til Nymindestrømmen omkring kl. 9.30 og brugte den
første times tid på at bestemme os til, hvor vi ville lave det første sats. Vi
valgte fjordsiden af strømmen, og slog os ned et par hundrede meter på den
anden side af fredningsbæltet. Der var en del tagrør, der skulle moses ned, men
det gik. Det er overraskende svært at holde styr på 12 stænger i en rørskov,
for ikke at tale om at få plads til dem alle. Vi satte derfor heller ikke alle
stænger.
Første nap tilfalder undertegnede, der dog har fisket for
meget efter gedder på Gudenåen ved Randers forud for turen, så modhugget er jo
en meters gedde værdig. De andre deltagere er heller ikke sene til at kommentere
på den åbenlyse tekniske fejl, og frustreret må eg give dem ret. Det kunne have
været den første helt på listen ever (i hvert fald så længe jeg kan huske). Efter
et par timer synes vi at kunne høre en ringende åleklokke på en af de fjerneste
stænger, og rørskoven blev nærmest blæst ned da små 200 kg lommeulke stormede
gennem tagrørene. Jojo! Der var sgu nap! Stor var skuffelsen, da en aborre på 20 cm kom til syne.. Hvad vi
manglede i heltskæl på nallerne fik vi til gengæld i varm karrysuppe med
kylling, som på fineste vis blev fremtryllet af køkkenchef Monsieur Nicki og
praktikant Stengaard.
Pladsen gav endnu en lille aborre, inden den blev opgivet,
og en ny plads skulle prøves af. Denne gang fandt vi en rigtig magelig plads i
den ferske del af området, hvor vi kunne strække de trætte kroppe i det gode
vejr og nyde en tiltrængt pils. Ikke tosset. Hvad denne plads havde i komfort
manglede den dog i fisk. Kun store stimer af en ubestemmelig, men grålig og
slank, fiskeyngel kunne vi se.
Vi gav op på den anden plads, og pakkede grejerne i bilen,
der – heldigt nok – stadig havde tagboks på taget. Vi kørte en lille tur til
Hvide Sande for at lure på, om vi kunne nå at fange en håndfuld sild til noget
sen aftensmad, men selvom der var fanget nogle få sild, var det de lækre
frysepizzaer, ekstra fyld og et par gode flasker rødvin, der trak det længste
strå. I øvrigt vil jeg sige, at det var en total feinsmecker tur hvad angår
rødvinen. All in all, not bad, not bad at all.
På vej hjem fra Hvide Sande råber og skriger Nicki pludselig,
at vi skal holde ind. Han mumlede febrilsk noget med ringende fisk, ormespand,
waglerflåd og 15 min max. Jeg vil indrømme, at jeg var så træt, at jeg ikke gad
rigge til. For de af Jer, der ikke ved det, så er en af de ting, jeg holder
allermest af ved at fiske med Nicki, hans eventyrlige og ukuelige entusiasme og
glæde ved fiskeriet. Det var en fornøjelse bare at være til stede, da Nicki
spænede ned over engen med stang i den ene hånd og ormespand i den anden. Det
er derfor også helt fortjent, at hans to fine skaller høster godt med point. I
mine øjne får han ikke bare pointene for fiskene. Han får dem mindste lige så
meget for kampgejsten og iveren, hvormed han udøvede aftenfiskeriet. Hatten af
herfra, min ven!
Mens vi stod ved vandet, hvor skallerne ringede, var solen
for længste gået ned, og den blå time sænkede sig over området. Da disen
sænkede sig, følte man pludselig, at man var blevet en inkorporeret del af et
kunstværk. Selvom Kasper er en hård kritiker for egne evner, synes jeg I alle
skal se de fine billeder, der blev skudt lørdag aften lidt udenfor Nymindegab.
Søndag morgen var vi ikke helt så tidligt oppe som morgenen
før, men udsigten til oprydning og rengøring har bare en dæmpende effekt på
entusiasmen morgenen efter rigelige mængder rødvin og pizza.
Vi prøvede dog en jokerplads, nemlig Bork Havn. Selvom
optimismen var mere eller mindre intakt, blev det heller ikke til fisk denne
dag, hvor disen aldrig rigtig lettede med bare blev ved med at pakke landskabet
ind i gråt.
Vi opgav officielt helten ca. kl. 13. Vi pakkede bilen og
ræsede mod Hvide Sande, hvor vi håbede en af de mange fiskehandlere havde en
helt, vi kunne købe og derefter posere med på 3x3 heltrapporter. Men ak.. Selv
ikke en købe-helt kunne vi opdrive.
Vi valgte derfor at købe et par rødspætte-bug-fileter med
skind, og så skulle de kære pighvar have et skud. Der var perfekte forhold mht.
bund og bølger, men den tætte tåge gjorde det til en kølig fornøjelse at stå i
vand til skinnebenet i Vesterhavet og tyre med koster-blink og agn. Den tætte
tåge gjorde dog alligevel pighvarsatset til en særlig oplevelse. Man blev
fuldstændig isoleret fra omverdenen. Fedt. Vandet var dog nok lige et par
grader for koldt, så vi opgav omkring kl. 16.
Turen blev sat mod Billund Lufthavn, hvor Die Fraulein havde
fornøjelsen af at komme fra lune Malta til lumre Mazda.
Tak for en god tur, drenge, og ”tommelfinger-op-ad-ikon” for
jeres mod på sådan et sats, der dog ikke blev belønnet efter fortjeneste.
-Laurits
|
log ind
