© 2008 

www.lommeulken.dk


Login

Brugernavn:

Password:

Husk mig?
log ind

















Slethvar hotspot 2



Pighvar/Slethvar på 0,77 kg. og 38 cm. fanget af Allan Mathiasen

Beretning
Havde aftalt en heldagstur i båden med en kammerat. Ud fra Ebeltoft og hyggefiske på alverdens arter var planen. Udsigten til 18 mm nedbør fordelt over hele dagen fik os dog til at blive på land og udskyde afgangstidspunktet lidt.

Vi startede i regnen ved middag, og der skete ikke meget. En enkelt skrubbe på Sandorm til Carsten og et horn til mig var alt, så vi brugte en masse tid på at gå tilbage til bilen og sidde i læ under bagsmækken med kaffen. Hjem ville vi dog ikke: Nu der var kalendertid og en søndagsaftale i hus skulle tiden ikke bare smides væk! :D

4 timer og en del søgen senere fik jeg endeligt en slethvar. 31 cm. Tynd. Ud igen. Kort efter gik en flot havørred fri af vandet lige foran Carsten. Jeg sneg mig lidt tættere på, måske den ville spise hornfilet på enkeltkrog. Kastet gav dog i stedet en hvar. Noget større end den forrige. Godkendt madfisk.

Nu gik det pludseligt stærkt. Vejret kom med vind og hård regn, og endnu en havørred drønede fri af vandet foran os alt i mens slethvarrene nappede amok på mine grejer. Der var helt klart noget i gære i vandet, for en masse sultne rovfisk havde samlet sig.

Havørredchance havde fået Carsten til at kaste med blink, men han kom nu tilbage på sporet med fiskestrimmel og enkeltkrog.

Så kom der stilstand ½ times tid. Carsten gik tilbage til sandorm, mens jeg fortsatte min hvar-plan. Godt 100 meter syd for det første hotspot gik det nu igen amok, helt ude i makslængde på kastene. Fine slethvar over hele linien, fangede i alt godt 20, og trods det at jeg var noget selektiv, var der alligevel seks i kølekassen da jeg ved 20-tiden kørte hjem for at vride underbukserne.

15-7-2014
Allan Mathiasen | fiskerallan@hotmail.com
Jeg synes i øvrigt at dette link er interessant:
http://www.danskefiskeauktioner.dk/
Prisen på grisen siger tit lidt om kvaliteten.
Bemærk i øvrigt, at under Thorsminde er der landet 2500 kg pighvar i dag, hvoraf de 199 kg består af "nullere", altså pighvar over 5 kg. Da den ene af de to større stålkuttere sank fornyligt, så tror jeg at tæt på hele pighvar-baduljen er landet én kutter :)
16-7-2014 11:44:21
Allan Mathiasen | fiskerallan@hotmail.com
Ja, altsammen på horn. De smager mindst lige så godt som pighvar i min bog, men vejer jo langt fra det samme. Jeg roder sjældent med filetering, men bager dem hele. Målsfisk på 30 er der ikke meget på, men kommer vi lidt over mål, så hjælper det hurtigt.
Der går vel ca. 2 slethvar på en pighvar i kødmængde hvis de alle er lige lange. Det vil jeg tro. En slethvar på 35 er nok typisk ca. samme tykkelse som en pighvar på 30... Cirka.... Vil jeg tro... :)
16-7-2014 1:15:25
Laurits Therkildsen | lauritstherkildsen@gmail.com
I øvrigt helt enig med Birkeland!
15-7-2014 23:37:36
Laurits Therkildsen | lauritstherkildsen@gmail.com
Flotte, flotte fisk! Jeg har ikke fanget ret mange slethvar, men dem, jeg har fanget, har alle været ganske tynde.

Jeg har haft flere tusinde pighvar mellem hænderne, men ikke ret mange slethvar, så jeg er lidt nysgerrig efter at vide noget om den normale, om man vil, tykkelse på sådan en fisk på lige godt målet...? Det var på horn det hele?
15-7-2014 23:36:46
Bjarke Birkeland | bjarkebirk@hotmail.com
Det er altså en imponerende samling!
15-7-2014 14:34:47