© 2008 

www.lommeulken.dk


Login

Brugernavn:

Password:

Husk mig?
log ind

















Double 2



Torsk på 7,4 kg. og 91 cm. fanget af Allan Mathiasen

Beretning
Efter at have tabt mit bomrig nr. 2 måtte jeg tænke hurtigt for ikke at misse fisketid, så jeg bandt et færdigt IMAX havrig med en enkelt ophænger på, sammen med en 400 gram Lucas Iron.

Så kaldte skipper dog 20 min sejlads inden jeg nåede at dyppe det. I alt hast bandt jeg et nyt mederig. Lige som det skulle monteres, var min klipper dog væk... Da klokken ringede sad pirk og gummiorm derfor stadig monteret. Fint, thi første drev gav hurtigt en torsk på 79 cm.

Næste drev gav et noget bedre hug. Det tungeste jeg har haft på derude på havet. Var sikker på, at det var en rigtigt god torsk, og da skipper ringede for at hive op manglede der stadig omkring 100 meter line på hjulet.

Morten trådte til, og monterede en flad fightdup på min stang. Tak for hjælpen. En sådan kan anbefales!

Da fisken endeligt kunne skimtes jublede jeg over hvor stort det så ud dernede. Næste sekund svovlede jeg dog lidt: Der var ikke én men to at skimte. Fine var de dog bestemt. Begge på 91 cm, og en kampvægt på hhv. ~7 og 7,4 kg.

Næste drev holdt jeg pause, og dernæst monterede jeg atter et mederig, men fangede ikke mere resten af dagen.

Tak til Morten, som havde gemt min tang. Var han ikke rendt med den, havde jeg aldrig haft en pirk monteret dernede, og sikkert aldrig fået torsk.

5-8-2014