© 2008 

www.lommeulken.dk


Login

Brugernavn:

Password:

Husk mig?
log ind

















Nye sko og fisk



Karpe på 0 kg. og 66 cm. fanget af Morten Svarer

Beretning
Alle ved jo at croocs er en sikker hitter i fodbeklædning til karpeturen, og jeg havde i den sammenhæng sneget en enkelt kommentar til min kære moder, at hvis hun lige skulle falde over et par i brun eller grøn måtte hun meget gerne lige nappe et par med til mig.

Tilfældigvis inden denne hurtige overnatning sammen med Allan og Bjarke B, havde hun lige fundet netop sådan et par til mig. De blev så indviet ganske få timer senere. Jeg er helt sikker på de gav mig, heldet til at få banket lidt karper på land! Det havde selvfølgelig ikke noget at gøre med, at lodtrækningen mellem Allan og jeg åbentbart faldt ud til min fordel i forhold til vanddybden og jeg havde lige et par meter mere under kølen, eller at jeg måske fodrede lidt mere end de andre osv..

Der var satme fart i de sko, og gang på gang måtte jeg ud, til det ene screaming run efter det andet. Da solen tittede frem var jeg i seriøst søvnunderskud og havde måske fået under 2 timers søvn sammelagt - men hvad gør det når man for første gang nåede et stykke over en halv snes karper i løbet af en ~ 12 timers tur og tilmed havde sit første dublerun.. Desværre ingen af de rigtig store, men lækre og meget kamp ivrige fisk mellem 3 og ~6 kg. Ud af de 14 runs jeg havde fik jeg 13 på land, hvilket også er en helt unormal høj krogningsrate for mit vedkommende!

Stor tak til min mor for de "heldige" croocs samt Allan for de fine Sønderjyske pølser og til Bjarke for fodder og medbragt grill. Hvad de andre fik af fisk må stå hen i det uvisse, men de fik i hvert fald begge fisk på land.

// Morten

P.s til den nystartede karpefisker, få jer et par croocs i brun så springer de næsten selv på land;)

P.p.s billedet er af en spejler, og ikke den skælkarpe jeg målte til 66 cm sammen med Allan og lige forøger min 3 fisk på listen med 2 cm. Alt tæller!

6-8-2014
Jonas Rygaard | int.spa@gmail.com
Tillykke med den flotte fisk! Croocs bliver nok heller aldrig mig - så hellere fange lidt færre fisk ;)
7-8-2014 8:54:59
Stefan Skovbo | stefanskovbo@gmail.com
Usædvanligt flot spejler Morten, tillykke med den selvom jeg er imod fodtøjet! ;)
6-8-2014 18:15:09
Kasper Bjerre | kasperbjerre@yahoo.dk
Ja rigtig flot fisk tillykke med den og alle de andre. Det kan godt jeg skal ud og investere i et par croocs så :)
6-8-2014 17:34:54
Thomas Mosgaard | t.mosgaard@hotmail.com
Det er en meget flot fisk den der.
6-8-2014 16:05:56