Efterår

September og oktober har været gode hvad angår kystfiskeriet i det østjyske! Nulture fylder ikke meget i regnskabet og rigtig mange fisk på halvmeteren og derover har været en tur inde at vende. Her kommer en beretning fra en af de vildere dage:


Det er stadig mørkt da jeg mødes med Jaromir og Martin. De er i Danmark for at fiske havørred på kysten, deres 5. besøg alene i år! Sammen bevæger vi os ned mod vandet, spændte på om pladsen holder fisk. Den er lige så ny for mig som den er for dem, men rygterne vil vide at der er godt fiskeri i området. De sidste 2 dage har givet tjekkerne pænt med fisk og jeg har en fornemmelse af, at deres faste rute fra Prag til Fyn ikke længere er så sikker. Danmark byder på uanede muligheder for at fiske havørred fra kysten.

Martin Broch Lips er stødt til som ”ekstra guide” og kort efter fiskeriets start er han spændt for en flot havørred i den for årstiden klassiske gydedragt. Mens solen langsomt står op glider den gyldne dame tilbage i det klare vand og fluerne lægges igen ud over den blanke overflade. Havørrederne er her, men de er ikke nemme. Efter et par timer er det kun små fisk der har været oppe at vende, de store er stået af igen eller har afvist vores fluer. Vinden er taget til og vandet er faldende, så måske kommer der flere fisk ind? Martin B.L. smutter og jeg overvejer at gøre det samme. Jaromir og Martin vil gerne give pladsen et par forsøg mere og jeg bliver enig med mig selv om at prøve en ny plads. Da jeg ankommer er der allerede to mand i gang langt til højre og jeg kan se en af dem fighte en pæn fisk. Første affiskning med fluen giver dog intet så jeg beslutter mig for at fiske imod vinden med spin.
Jeg når ikke langt før jeg finder fiskene! Først følgere, så nap og til sidst har jeg fundet melo-dien. Sømmet skal helt op at skøjte i overfladen, så tænder havørrederne helt af. Det blink skal bare dø, koste hvad det vil! Det giver et spektakulært fiskeri der mere minder om popperfiskeri efter gedder end om klassisk havørredfiskeri. Store rygge der så let som ingenting bryder bølgerne i jagten på sømmet giver adrenalin i hele kroppen. Efter 1½ time må jeg stoppe, jeg har for længst overskredet min bagkant og er egentlig også lidt fiskemæt. Havde jeg fortsat tror jeg snildt jeg kunne have flerdoblet resultatet på 12-15 ørreder over målet. De fleste farvede men også med et par blanke imellem.

Jaromir og Martin har også fået fisk men ikke nær så mange og store. Dagen efter er de på den nye plads alene og med brede smil på læberne kan de om eftermiddagen vende næsen mod Prag. De har begge landet et tocifret antal havørreder på spin og flue. Tre dage efter hjemkomst har de allerede varslet deres næste besøg i november. Dansk kystfiskeri efter havørred kan bestemt være vanedannende!