© 2008 

www.lommeulken.dk


Login

Brugernavn:

Password:

Husk mig?
log ind

















Vild vinter



Havørred Kysten på 2,55 kg. og 66 cm. fanget af Bjarke Dehli

Beretning
Endnu en vinter med vilde fangster på kysten er i fuld gang og det kan være svært at koncentrere sig om andet end at finde på krumspring der kan bringe en ud i vandet hvor eventyret venter i næste kast. Årets hidtil længste fisk nappede da også på en særdeles kort tur en sen fredag eftermiddag. Med lidt hiv og sving, lodder og trisser og god planlægning kunne en lille times fiskeri klemmes ind inden mørket sænkede sig. Efter 30 min. affiskning er der stadig intet tegn på fisk, men i et lille område har fiskene klumpet sig sammen. Et forsigtigt nap og jeg lader fluen hænge, hvilket ofte er medicinen når vandet er koldt og fiskene forsigte. Den lille Skøjteprinsesse i str. 8 bliver rigtig nok samlet op og stangen strammes idet en god fisk ruller tungt i overfladen. Masser af fine udløb og et par gevaldige spring kan fisken præstere inden den er omsluttet af nettets masker. En grundigere affiskning af området giver yderligere en lille håndfuld fisk op til midt i halvtredserne inden jeg trasker tilbage til bilen i det tiltagende tusmørke.

15-2-2015
Henrik Ravn | ravnenravn@hotmail.com
Lækre fisk du har fået lokket til biddet! Godt at se der er liv derude.
18-2-2015 14:47:47
Allan Mathiasen | fiskerallan@hotmail.com
Vinter sølvtorpedo. Flot fisk. Skal lære at binde skøjteprinsesser og pattegrise samt fiske bombarda i bølger.
15-2-2015 22:10:20