Den flade Moby-Dick

Laurits og jeg havde teamet op med de andre garvede pighvarrefiskere søndag aften i håbet om at fange en af de store flade om mandagen. I løbet af mandagen prøvede vi lidt forskellige pladser, men endte med at slutte af ud for Tues sommerhus. Vi fangede alle en del undermålere, og jeg var egentlig ved at miste modet lidt, men pludseligt får jeg bid! Jeg er ellevild og får hurtigt kaldt en ny Danmarksrekord til Rasmus – min bremse er er på max, men ”den” tager stadig line!! Det viser sig så, at det er et gammelt stort fiskenet jeg har fanget, som bare har fuldt med strømmen… Nå, øv! Rasmus og Lauritz overtaler mig dog til at få taget nogle trofæbilleder, og så er det ellers op på hesten igen. 5-10min senere smider jeg så mit rig væk, det har nok fået lidt skrammer efter den hårde fiskenets-fight, og jeg gider egentlig snart ikke fiske mere pighvar den dag. De andre vil dog gerne lige fiske lidt mere. Jeg vælger den nemme løsning og sætter et blink på 60gram på. Jeg fisker lidt og pludseligt BAM! Så er der et hårdt ”bundbid” igen. Oven på min sidste oplevelse som jo var noget af en fuser, tager jeg det her bid noget mere stille og roligt. Jeg får dog kaldt på Rasmus, som med en hel del mindre entusiasme end sidste bid får bevæget sig over til mig for at hjælpe - ”er du nu sikker på det her er en fisk, Lasse??” ; -). Han giver mig sin fiskestang og bevæger sig ud mod, hvad end det nu er jeg har på krogen. Der står vi så og båler rundt i bølgerne på vestkysten – jeg står med to stænger i hånden og kan ikke gøre det store, og Rasmus konstatere at linen stadig er for langt ude til at kunne ”lande fisk”. Vi er begge to stadig sådan lidt i ”lala”-stemning. Nå, men Lauritz ser heldigvis vores båleri og kommer til undsætning. Jeg får en hånd fri, så jeg kan begynde at få noget line på hjulet og få fisken tættere på Rasmus.

Så blev det sjovt! Fisken begynder at komme til syne, og jeg ville ønske I alle havde været der til at opleve Rasmus’ store øjne – ”den er stor den her!!”. Jeg er stadig ganske rolig, for jeg ved jo, at det er et super kompetent levende fiskenet // soon-to-be marinebiolog, som jeg har til at tage fisken. Rasmus er ikke bange, og med opsmøgede ærmer tager han i andet forsøg et rigtigt kraftigt greb i begge sider af fisken og op på land kommer den. Derfra var det næsten lidt som juleaften bare på en mandag aften i maj måned - 3 voksne drenge hopper og danser rundt alene på vestkysten, ikke om et juletræ, men en stor flad fisk. Det blev pludseligt til en af de bedste mandage jeg har haft i mands minde. Det var fantastisk at få og dele sådan en oplevelse med to andre, som var næsten lige så begejstrede som jeg selv. Og selvom Lauritz synes fisken så en smugle tynd ud, måtte han alligevel veje den flere gange, eftersom fisken blev ved med at hive vægten op over de 4kg ;-). Turen hjem til Århus føltes pludseligt som en dans på roser.

Endnu en gang har jeg været med på en super hyggelig, sjov og oplevelsesrig ulketur og oplevet ægte klubånd! Og når man er en del af det, så bliver det nææsten bare en bi-bonus at slå klubrekorden og få turens fisk ;-). Tak for billeder, landing og diverse Rasmus og Lauritz.