© 2008 

www.lommeulken.dk


Login

Brugernavn:

Password:

Husk mig?
log ind

















Brasse 1



Brasen på 0 kg. og 62 cm. fanget af Allan Mathiasen

Beretning
En god kammerat fra de gamle dage mente, at vi skulle genoplive tosserierne og tage på en seriøs fisketur.
Egentligt havde vi snakket om at fiske ud for Grenå ved førstkommende lejlighed, men nu havde vi begge plads i kalenderen, og vinden var desværre hidsig og i stik nord lørdag, så i stedet blev det en nat på brinken.
De var meget træge i dagslyset, men som håbet kom det til nap i mørkningen. Carsten tog sig af de første par stykker, men først på natten slap de igennem til min fodring, og så trak jeg ellers fra til klokken blev 0500, hvor den sidste vist var forbi afkrogningsmåtten.
Én enkelt fisk var helt oppe at vende på 66 cm, men en anden fisk må have spyttet rigget ud over ryggen på den eler noget, for str. 10 krogen sad solidt i forreste finnestråle i rygfinnen. Den føltes som en brasen i modhugget, men tog så udløb. Jeg kaldte lille karpe, og fik i panik pillet linen ud af klipsen. Efter en længere fight var jeg derfor noget overrasket over at se en brasen. Alle de andre trak vi jo sådan set bare til nettet uden dikkedarer. Så jo, rygkroget brasen kan godt fighte og tage udløb.

4-7-2017