© 2008 

www.lommeulken.dk


Login

Brugernavn:

Password:

Husk mig?
log ind

















Massiv PR



Havørred Åen på 0 kg. og 78 cm. fanget af Mathias Molbech Christensen

Beretning
En fantastisk tur ved åen, jeg sent vil glemme. Fanget efter ca. 1 times fiskeri på den sidste stykke på sidste kast (jeg havde sjovt nok ikke behov for at fortsætte fiskeriet efter dette) på vej hjem fra fiskeweekend, hvilket held! Dagen før fangede jeg en mindre blankfisk på samme spot. Jeg var så ubehøvlet af få denne fisk på, meget kort tid efter min kammerat havde affisket pladsen, erklæret åen total død og opgivet fiskeri som hobby. Dette tog jeg naturligvis som en udfordring og første kast med mepps4'eren på pladsen resulterede i et par dybe rusk, en stor hanfisk der brød overfladen og mig der rystede i bukserne. Spinneren sad meget yderligt, hvilket ikke virkede specielt beroligende på mig. Bæstet tog nogle korte udløb, men lå ellers mest og lavede akrobatiske øvelser i vandoverfladen. Det hele var dog overstået ret hurtigt og jeg fik landet fisken ved første mulighed med et godt greb om kæben. Usædvanlig dyb, erotisk buttet handyr med imponerende kæbekrog for en havørred og et farvespil sjældent set flottere. Jeg vil godt beklage overfor åens damer, der uden tvivl havde glædet sig til en tur i kanen med denne Don Juan. Vi havde desværre ingen vægt, men anslår den til 5,3-5,5 kg, hvilket svarer til en konditionsfaktor lidt over 1,1. Hvad tror i andre vægten på sådan en basse er? ps min kammerat har stadig ikke solgt sit grej, så mon ikke han skiftede mening.

26-10-2017
Mathias Molbech Christensen | mathias_christensen94@hotmail.com
Tak tak. I forhold til de andre er 5,3-5,5 lg jo ikke helt ved siden af :)
26-11-2017 20:57:40
Ole Krarup | o.krarup@gmail.com
Satte en flot fisk - Tillykke med den!
23-11-2017 16:19:36
Allan Mathiasen | fiskerallan@hotmail.com
Tillykke! Nydelig Fisk. Ærgerligt med vægten, for den ligger jo også lunt på klubrekordlisten. Der er i øvrigt et par fisk du kan sammenligne vægten med :)
29-10-2017 10:40:04
Rasmus Ottosen | rasmusottosen90@gmail.com
Desuden er det jo skønt du tager point fra både Allan og Lars, mere af det tak;)
26-10-2017 18:59:04
Rasmus Ottosen | rasmusottosen90@gmail.com
Vild fisk, det ser sgu godt ud Mathias!:) Og dejligt med erotisk buttede fisk;)
26-10-2017 11:07:33