Skæbnen ville det som bekendt, at der kun
blev fanget havørred på laksekraneren, så vi tænkte at vi måtte have laks til
gode her på havørredturen. Destination blev derfor i sidste øjeblik ændret til
Storåen, da Lilleåen er ren lort og havde fisket meget sørgeligt hen over
Gudenåkonkurrencen, der sluttede dagen forinden. Klokken 5.15 ringede vækkeuret
og klokken 5.30 var Schacksens pimpslæde i fuld galop mod Holstebro. Af
uransagelige årsager var vi kun 4 tilmeldte til denne tur, hvoraf en var et
helt nyt medlem. Vedkommende er normalt primært kystfisker, og var altså stadig
lakse jomfru – noget vi forhåbentlig skule få ændret på. Efter halvanden time
ankom vi til det rigtige Danmark, og lagde ud ved Bur bro, hvor den mægtige å
osede af laks imens traner sang fra himmelhvælvingen. Fremragende omgivelser at
trække laks på land i! Jeg gik i opstrøms retning med den sædvanlige sorte
mepps kondomspinner i 25 g som lokkemad, og de 2 fluefimser modsat. Efter 1,5
time havde der ikke været noget action udover, at jeg nær var blevet bedækket
af en meget frisk tyrekalv. De stolte fluefiskere havde heller ikke oplevet
noget udover det sædvanlige båleri, på trods af deres håndrullede stænger til
en mindre formue.
Derefter tog vi til Hængebroen, hvilket
skulle vise sig at være et godt træk. Denne gang alle 3 bevæbnet med
kondomspinner. Vi gik opstrøms og anviste Nicolaj guldpladsen og gav ham et
lynkursus i spinnefiskeriet kunst. Lærenem som han var, gik sjakalen og jeg trygt
videre opstrøms, men havde knap nok taget første kast, før der blev råb
LAAAAAAAAKS!!!!!!!! Det kan da ikke passe så hurtigt, det må være en gren,
tænke jeg. Vi drønede alligevel tilbage for at se, men den var minsandten god
nok – en pæn laks sprællede vildt for enden af linen, og stangen var krøllet
helt sammen. Det var da lige godt satans! Den unge ulk var skam ikke ked af
det. Sjakalen fik hurtigt smidt tøjet og hoppede i åen for at lande dyret,
imens undertegnede legede kameramand. Det var ikke en helt smertefri fødsel at
få landet laksen, da der var dybt vand tæt under land og en masse udhængende
vegetation. Et net havde gjort underværker. Tillige var laksen ikke særlig
samarbejdsvillig og der måtte flere forsøg til, før sjakalen fik bidt sig ordentlig
fast i haleroden på den let farvede hunfisk og trukket den på land. Et
nervepirrende drama var afsluttet, og sejren skulle lige til at synke ind, da
laksen med et spjæt forsvandt ud i åen igen – det sker så bare æ’ det der, som
man havde sagt i Thy. Tilbage var den slappe line viklet ind i sivene – sagen
havde netop taget en katastrofal drejning. Skuffelsen var næsten ubærlig,
indtil sjakalen efter at have meldt at fisken var mistet, konstaterede at den
på mirakuløs vis, stadig var på. Heldigvis forhold den sig rolig, og kom endnu
en gang på land. Denne gang længe nok til at den glade fynbo kunne få et
billede og et møs med sin første laks. Fisken blev målt til imponerende 92 cm,
skånsomt genudsat og svømmede livligt videre en stor oplevelse rigere. For at
gøre dette lille efterårsmirakel endnu vildere var den lille modhageløse
trekrog nærmest rettet ud til 90 grader. Hvordan det gik til at den ikke røg
af, ved vi ikke, men vi takker herren!
">
For at fejre denne fantastiske oplevelse
blev grillen fundet frem og god omgang frokost tilberedt, samt lidt kage og
kaffe nydt med udsigt udover åen.
Laksefeberen rasede imidlertid, og der
blev fisket intensivt de næste par timer – dog uden det store held. Hen på
eftermiddagen efter et lille taktikmøde, nærmere jeg mig forventningsfuldt et
lækkert 90 graders sving, hvor åen indsnævredes og strømmen var jævn. For at
gøre pladsen lidt mere overflødig var der også et udhængende træ på indersiden
– en sikker standplads, der efter bogen skal holde fisk. Jeg var på dette
tidspunkt ved at være meget træt og deprimeret over ikke at kunne få skovlen
under en dum laks. Derfor var glæden ekstra stor, da et velplaceret kast op i
svinget resulterede i et hårdt hug efterfulgt af vilde rusk. En blank grilse
med kom til syne, og blev efter et par minutters intens fight kanet ind i en
venlig medfiskers net. En sikker landing uden den store drama. Fisken blev målt
til 67 cm, og da lillekvoten stadig var åben (og stadig er det), blev den sendt
til de evige gydebanker.
">
Undertegnede var så beskeden at fange en
mindre laks, men sjakalen var endnu mere beskeden og fangede slet ingen
Derefter var min fiskelyst mættet, og jeg
gik glad tilbage til bilen og nød en kop kaffe, imens de andre lige skulle have
en par kast mere.
Morgen var blevet til middag og middag var
blevet til eftermiddag, så kursen blev sat mod århus. Turens fisk blev Nicolais
flotte debutlaks på 92 cm – endnu en gang tillykke!
Tak for en god dag og store oplevelser!
Ps Lars var turens fjerde deltager, og
luskede efter sigende rundt ved århus å om aftenen. Det resulterede i en af de
sjældne århus å laks - Tillykke herfra og godt gået!