© 2008 

www.lommeulken.dk


Login

Brugernavn:

Password:

Husk mig?
log ind

















En gylden dame



Skalle på 1,525 kg. og 44 cm. fanget af Jonas Bjerre

Beretning
Mr Sunshine og jeg drog på tur efter de gyldne damer. Mon de var klar på noget lækker brød sådan en torsdag aften? Vi sejlede ud i det lækreste vejr og var forventningsfulde på aftenens fiskeri. Vente, vente, vente... de gyldne damer var dog ikke at se. Sonne, ung som han er, var optimistisk og mente, at de nok skulle komme til os, hvis vi bare sad og nød vores øl et par lækre romkugler. Jeg selv var mere skeptisk og mente at det nu var tid til at være mere opsøgende i vores damejagt. Mere lokkemad blev fundet frem og vi lagde et lækkert duftspor ud mod nye jagtmarker. Timerne gik og først da solen begyndte at stå lavt, begyndte det at plaske et stykke væk. Opstemte over damernes utvetydige tilstedeværelse fik vi begge lagt et par lange kaste over i området. Et par brødstykker blev inhaleret og så kom trykbølgen over mod min lokkemad, som var forsvandt i en rolig hvirvel, men efter få sekunders fight røg krogholdet desværre. Skidt, når det havde været aftenenes eneste tilbud indtil nu. Det skulle desværre ikke vise sig at blive nemmere. Lyset dæmpedes langsomt over det blanke vand og trods den romantisk stund var damerne stadig ikke til at opstøve.
Ud af det blå blev der suttet i vandplanterne bag mig og lyden fik mig til at dreje hovedet og nærmest simultant sende en brødfirkant i nakken på hende. 2-3 sekunder gik, før brødet forsvandt og så var der fisk. Hvad var det nu det, det måtte være en rimte. Sonne mente det var en rudskalle og mens jeg blev overbevist om, at det var en rudskalle, mente Sonne nu det var en rimte. Vi skiftede frem og tilbage mellem rudksalle og rimte, indtil der lå en smuk ruder dame i nettet. Turen var nu reddet! Det var heldigt for det skulle vise sig at blive sidste tilbud trods en ihærdig indsats. Tak for en hyggelig tur

11-7-2022
Rasmus Ottosen | rasmusottosen90@gmail.com
Haha, ja Jonas har en vis erfaring med snusk i planterne😆
12-7-2022 20:16:36
Malthe Wisler Johansen | malthewisler@gmail.com
Du har jo altid været god til damerne, så selvfølgelig var du klar, da der blev suttet lidt i planterne 😉 godt fisket.
12-7-2022 6:31:26