
Bækørred på 0 kg. og 49 cm. fanget af Thomas Mosgaard
Beretning
Trods alt for meget vind havde jeg her til aften begivet mig ud til åen med tørfluestangen. Der var et mylder af majfluer i vegetationen på land men ingen på vandoverfladen. Der gik over en time til jeg så den første fisk tage føde til sig på overfladen. Jeg kunne på lang afstand se nogle hurtige plask og kunne derfor se at det var en mindre fisk. Den eneste grund til at den fik noget opmærksomhed var at det var den eneste aktive fisk. Den stod lige ved en busk og det tog 20 kast med flere pauser ind mellem før fisken tog. Da jeg vidste at det var en mindre fisk pressede jeg bare linen imod håndtaget da jeg satte krogen. Med det samme satte fisken i udløb og stangen blev presset ned til vandoverfladen og en noget større fisk sprang fri at vandet med min flue i kæften. Noget overrasket fik jeg fumlet mig sammen, rullet løsline på hjulet og fulgte hurtigt efter fisken. Efter lidt tovtrækkeri kunne fisken glide stille og roligt i nettet. En monkey-stor fisk lå i nettet. Det var helt vildt. Jeg målte den til 49 cm og en ny pr på tørflue var en realitet. Resten af aftenen fortsatte uden meget aktivitet så det blev eneste fisk der er værd at berette om.
|