© 2008 

www.lommeulken.dk


Login

Brugernavn:

Password:

Husk mig?
log ind

















Kysttur med Tue



Havørred Kysten på 0 kg. og 56 cm. fanget af Martin Broch-Lips

Beretning
Efter at have været godt vejr i en uges tid var det tid til en fisketur. Tue og jeg havde sat hinanden stævne og forlod byen halv syv. Først og fremmest var det en afskedstur til mit dejlige og trofaste Stradic – et hjul der her været med til at fange mange fisk men hvis bagstop kun har virket sporadisk den sidste tid… Det kom da også til at give anledning til en interessant fightteknik…
Turen gik til yderkysten for at prøve at finde nogle af de blanke fisk der svømmer rundt derude. Vi ankom til første plads og gav den gas med søm og pat. Men lige lidt hjalp det. Vandet var koldt og vi aftalte at fiske et par pladser hurtigt af, og hvis heldet ikke var med os, køre ind i vigene på jagt efter noget lavere og forhåbentlig varmere vand. Vi kom dog ikke længere end til første stop før der var nap på Tues flue og en fin fisk på 48 cm måtte lade livet. Vi fiskede troligt videre, men den første halve time skete der ikke mere. Jeg skiftede til bombarda med mblpat og tangloppe imitation og gik tilbage til badekarret hvor Tue fik sin fisk. Tue kom også tilbage og startede i den anden ende. Det skulle vise sig at være en god idé og han fangede snart en fisk mere. Jeg mistede en fisk kort efter og det samme gjorde Tue. Men nu var gode råd ved at være dyre. Jeg ville helst ikke komme hjem med en nulbon, men besluttede at sulten var for påtrængende til at ignorere – man skal jo også huske at nyde det. Jeg satte mig op til bilen og fik en rugbrød og en kop kaffe. Tue kæmpede videre, men jeg kunne ikke se hvordan det gik ham. Jeg bestemte i stedet at gå den anden vej. Et strømbælte klinede sig op af kysten så jeg koncentrerede mig om det tætte vand med kast langs kysten. Jeg fiskede mig næsten hele vejen tilbage til bilen før der var nap. Først slap fisken fluen igen, men mens jeg stod og ærgrede mig kom den tilbage og samlede fluen op. 48 cm blank ørred lå kort efter på stenene. Et par kast efter var den gal igen. Nap på forsigtige nap fulgte, og først efter utallige spinstop og livlige bevægelser med stangen var der fast fisk. Fast fisk var måske en overdrivelse – krogen sad godt nok, men hjulet stormede baglæns efter modhugget. Det lykkes dog af få stoppet hjulet og få kontakt til fisken inden det gik galt. Det var tydeligt at det var en bedre fisk, men fighten var stadig kort da bølgerne gav hjælp til landingen. En 56 cm skønhed måtte ligeledes lade livet efter at have spist en ”tangloppe” for meget. Jeg gik tilbage til Tue og så at han havde fået 2 mere - 48, 42 og 42 cm. Vi jublede over vores talenter og held over en kop kaffe og noget chokolade. Fed dag! Vi besluttede os for at tage endnu et træk over pladsen inden vi tog hjem. Vandet var for alvor begyndt at falde, men strømbæltet var forsvundet. Jeg var egentlig ved at fiske tilbage til bilen da der var bud efter fluen igen. Den skulle også have fat i fluen et par gange før den slog til. Tydeligvis en endnu bedre fisk – og en meget bedre fight. Men jeg vandt, og 63 cm stålblank havørred baskede kortvarigt rundt på stene. Hold kæft en dag! Tue kom tilbage uden at have haft flere kontakter, men vi var også meget tilfredse med dagens resultat og fejrede med en Gammel Dansk. De største fisk havde forresten myriader af tanglopper i maven.
Alt i alt en super fed dag på kysten med masser af action og blanke fisk og en værdig pension af mit gamle hjul!!!
Ps. Det skal siges at Tue havde torske-huen på hele turen ;-)

2-3-2009