Scardinius erythopthalmus

En fin rudskalle over de 40 havde i længere tid været på ønskelisten, så Allan og jeg fik lagt en slagplan for projektet, da vejrudsigten så ud til at arte sig. Fiskeministeren, som jo har en ekstrem god fornemmelse for fisk, havde imellem tiden opsnust lugten af givtig fisketur i luften, og fik meldt sig ind i kampen.

Velankommet ved vandet blev Asger II søsat og tunet til et skallesats. De første par timer havde vi lidt problemer med at opstøve de store rudskaller, og måtte nøjes med de mindre individer og gråskallerne. Nogle større fisk viste sig dog i ny og næ, men aldrig noget der blev helt fiskbart.

Da vi nærmede os den gyldne time fik vi spottet nogle store fisk i overfladen. Det, der skulle vise sig at være dagens hotspot blev hurtigt fodret op, hvilket fiskene gladeligt kastede sig over. Martin fik hurtigt udset sig en fouragerende fisk, som han fik kastet til og kroget. Vupti 41 cm skalle! Så blev det min tur.. Jeg fik fundet mig en grov fisk som gik og frådede, kastet flåd og agn ud i skalpen på den, hvilket den resolut forelskede sig i. Modhugget faldt og efter en helt udramatisk og super kort ’fight’ kunne Martin nette min absolute pr rudskalle. Martin fik hurtigt målt den til 43, men ved anden måling fik vi den ’kun’ til 42. Vægten, som få dage før var blevet bekræftet ved lignende små vejninger, skød sig op på 6,66 kg og minus plastisk posen blev det til 6,64 kg! Derefter blev det Allans tur, og som I kan se på rapporterne, blev det yderligere til en flot rudskalle til hver af de to. Jeg smed en fin fisk med tyngde i grøden.

Til sidst måtte vi opgive fiskeriet, da det var blevet for mørkt til at se, hvad der foregik. Men alle i båden var mere end tilfredse med udbyttet og oplevelserne og lur mig, om der var en fedtfinne fisker eller to, der blev lidt småforelsket i de kære rudskaller.

K&B

Daniel