|
Her kommer referatet lidt forsinket! I alt 13 ulke dukkede
op i løbet af weekenden til dette arrangement, som plejer at trække en blandet
flok ulke i kyst-mode.I må leve uden billeder i denne tekst, da det ikke lige lykkedes at få dem sat ind.
Alle var fulde af forventninger til at få den overspringer
blankfisk, som de har drømt om hele foråret, ja for nogle siden sidste år…
Arrangørerne startede med at fylde den lille VW lupo til
bristepunktet med proviant til de næste tre dage. Med mælk til 1 kr pr liter
var der lagt op til at der kunne tylles rigeligt med mælk til havregrynene!
Fiskeministeren (alias Martin B) lagde ud, traditionen tro,
med en blankfisk fredag aften, og ifølge de andre kunne den fint tages med
hjem, men ministeren valgte på sportslig vis at lade fisken vokse videre. Det
betyder så også, at den ikke kunne indgå i voteringen af turens fisk. Laurits
var også med i kampen med en blankfisk midt i fyrrene – sådan! Dertil kommer
Tobias med en enkelt horn!
Fredag bød derudover ikke på det store, fangstmæssigt, men
til gengæld var pølserne gode i de ristede hotdogs, som var en værdig
afslutning på nogle timers intenst fiskeri.
Troen på gode fisk var stadig intakt, og øldrikkeriet var
derfor ganske begrænset, da folk stod op lørdag morgen kl lort (3.30 eller lidt
senere for nogen). Jeg har personligt nok aldrig fisket så meget på en dag, fra
kl. 3.30 til kl 22.30, og jeg måtte sande, at ørder i ordnli størrrelse ikke
hænger på træerne…
Heldigvis startede dagen godt for Jonas, som tog en fin
fluefanget formiddags/højsvandsørred ved Glatved på over de 50 cm. Joans valgte
at den skulle have lov at få det sidste sul på kroppen, selvom den var kommet i
ok form efter vinterens strabadser.
En anden gruppe valgt at satse stort på kalkværket og den
gamle bro, som i øvrigt ikke kan anbefales at vandre ud på. Den ligner
efterhånden noget, som ikke engang en polsk havnearbejder ville vove sig ud på.
Til gengæld var der sjov og spas derude, efter vi begyndte at fange tobis til
vores tackler. Det startede med lidt fallerskrubber, og jeg samt Tobias fik en
undermåler pighvar, så nu er den kommet på listen ved os begge! Til ære for
foreningen hev vi også en lille forslugen ulk op. Vi valgte at beholde
skrubberne, af frygt for mangel blankfisk til aftensmaden.
Inden dette har der udspillet sig et andet drama, da jeg
overdrager min stang kortvarigt til Mikkel.
I 2. kast drøner der en havørred ud under broen, og sluger
tobisen, hvorefter den bliver ret balstyrisk af at blive fightet lodret, da vi
står 10 meter over vandet. Det er totalt sight-fishing, da vi kunne se hele
seancen foregå under vandet. I kådhed anslår vi ørreden til at være klart over
målet, det kan der ikke være tvivl om …
Efter en besværlig linedans på jernbjælkerne ind til jonas,
som står på land, så er vi noget skuffede over ørredens størrelse, da den
ligger i hånden på Jonas – sølle 33 cm kan det blive til – men sikke en
blankfisk J.
Nå, efter lidt gas fra Jonas, så fortsætter vi anstrengelserne.
Jakob Fogh får senere et tungt hug, og spændingen er i top,
men skuffelsen er svær, da han ser, at den store skrubbe har et andet forfang i
kæften, end hans eget, og fisken er kroget af nogle andre fiskere på kajen. De
får dog fumlet med den, og den ryger af lige inden de ville hive den op på
molen.
De andre ulke får så vidt vi ved, ikke nogen ”keeper” fisk i
land, og vi må sande, at hornen så småt var landet på djursland.
Jakob Fogh stod for det kulinariske indslag lørdag, hvor
bøffer og pølser samt en super æblesauce var hovedindslaget. Fallerskrubberne
var noget løse i køddet, og måske for første gang var der ikke ørreder ved
bordet lørdag aften – lidt underlig fornemmelse.
Efter en tidlig aftensmad var folk klar igen, og den gyldne
time skulle have en sats. Desværre så var der ikke den store gevinst om
aftenen, og derfor blev Turens fisk Jonas’ Havørred fanget om formiddagen. Præmien var et minde om de glade teenagedage,
nemlig en flaske sprudlende Lambrusco! Det man bare skal huske, at det er
meningen, at man kun skal drikke et glas – smagen bliver først glam efter man
har tyllet den halve flaske lunken…
Nå, sidste chance var søndag morgen. Perfekte forhold ved
helgenæs og lushage satte forventningerne op, men et par horn var, hvad det
kunne blive til. Sidste horn for mit vedkommende blev kroget i ryggen langt ude
i kastet, og det føltes ret godt i starten. Lidt skuffende kunne jeg se efter
nogle sekunder, at der var tale en næbbet blankfisk.
I jagten på fiskene glemte vi alt om sauna og spa-bad, som
vores fine sommerhus var udstyret med. Der skal lyde en tak til Bjarke D. for
at skaffe sommerhus af god klasse!!
Alt i alt en super hyggelig tur, og næste år kan der
heldigvis kun komme flere ørder på grillen!
|
log ind
