© 2008 

www.lommeulken.dk


Login

Brugernavn:

Password:

Husk mig?
log ind

















Nyt skiv 1



Hornfisk på 0 kg. og 70 cm. fanget af Jonas Rasmussen

Beretning
Som flere af jer måske allerede har luret, så har den store misundelse på de øvrige både her i foreningen resulteret i at jeg også har været ude og investere. En fin og velholdt jolle på 14' på trailer og med medfølgende 8 HK motor har derfor holdt og pyntet i indkørslen her på adressen siden mandag aften.
Selv om den naturligvis ikke er blev rigget op til en rigtig fiskemaskine endnu, så har jeg selvfølgelig ikke kunnet dy mig for at få lidt vand under kølen og lidt slim på dørken. Så for at være lidt sikker på succes fra starten blev første tur sammen med damen (som også har spyttet i kassen til investeringen) lagt ud efter horn på bugten. Ca. 20 sek aktiv fisketid skulle der til inden første horn dansede på overfladen, og vi fik en god håndfuld på den korte tur.
Dagen efter var den gal med abstinenserne igen, og Pæren kom med en tur på vandet. Efter lidt startbesvær med brandbiler og brandslanger som spærrede rampen fik vi dog smidt båden i vandet og igen kom der hurtigt en flok horn i båden. Da mørket nærmede sig forsøgte vi os med torskene, og var heldige at finde en stime mindre torsk, så der kom et par gode spisefisk med hjem til gryderne.
Det nye skiv er hermed blevet indviet og jeg er sikker på at der snart er en række andre fisk som kommer til at sprælle på dørken. Og hvem ved måske er skivet og jeg en dag heldige at være medvirkende til at lave en ny Mogens og Ivan... ;o)

14-5-2011