© 2008 

www.lommeulken.dk


Login

Brugernavn:

Password:

Husk mig?
log ind

















Super morgen



Havørred Kysten på 0 kg. og 58 cm. fanget af Kristian Søby Nielsen

Beretning
Nogle gange må man bare ud at fiske, sådan havde jeg det i går, men der var jeg jo på arbejde så en tur blev det ikke til, fik dog sagt at jeg ville møde lidt senere i dag, for her til morgen skulle der fiskes! Om aftenen blev der bundet et par nye fluer og i morges 7.20 blev en af dem sat forenden af forfanget. Vinden var træls så spinnestang og bombarda blev valgt. Hen til revet og vade et par meter ud, inden et halvkikset kast kom alt for kort ud - helt slemt var det nu ikke, for da fluen er omkring 15 fra stangspidsen er der en hvirvel i bølgerne og sekundet efter fast fisk - yes ingen tvivl at den er over målet og kort efter går den ud af vandet inden den tager et udløb. Efter 5 skægge minutter er fisken klar og jeg får den kanet op på muslingebanken. Det er en rigtig fin fisk, dog med en krog der viser at den har været oppe og gøre sin pligt, men som er kommet i rigtig fin form igen. En hurtig måling viser 58 cm og efter et billede ryger den tilbage igen, to små blankfisk fylder jo i fryseren, så den slipper med skrækken :) Med et stort smil går jeg ud på revet igen og kaster, når fem omgange på hjulet, før den næste fisk har taget fluen, denne er dog noget mindre og kort efter kan jeg afkroge en fisk omkring de 35 i vandet, det går sgu godt :) Fisker videre med skrå kast langs kysten på kanten af sandbunden og den mørke bund og mærke få kast senere et hug på fluen, får ikke fisken kroget, men ser hvirvlen og de næste 30 meter indtil stangspidsen er fisken efter fluen flere gange uden at tage fluen. Et nyt kast lægges ud i samme retning, og få omgange senere bliver fluen tager hårdt og fisken springer ud af vandet, efter en kort, men fin fight måler jeg fisken på stangen til 43 cm inden den kommer tilbage igen. Flere kast følger og det samme gør ørrederne, det vil sige DE følger efter fluen, 4 styk er med inde og vende og det tætteste jeg kommer på flere fisk er et forsigtigt hug. Ny taktik, en børsteormimitation kommer på forfanget, men 20 kast giver ikke det mindste lille hug eller en følger så jeg går op på stranden for at tænke lidt over hvad der skal prøves nu... fortsættes

7-4-2009