Havørred Åen på 7.9 kg. og 83 cm. fanget af Jonas Rasmussen
Beretning
Åerne har ikke været alt for gode ved mig i den seneste tid. Normalt kan jeg holde i hvert fald en fisk på hver anden tur på denne tid af året, men i år er det blot blevet til to fisk på godt 10 ture til den lille flod og ingen fisk på 6 ture til den store flod, hvor jeg jo trods alt har haft fornøjelsen at lande og fotografere flotte fisk fra andre ulke.
I dag valgte jeg så at indløse hele den opsparede havørredkonto på én gang…
Planen var at jeg i de lyse timer ville gå og hyggefiske lidt med spinnestangen på et stræk som jeg ikke tidligere har besøgt i år, og så søge mod mere kendte vande med fluestangen når mørket nærmede sig. Så langt nåede jeg dog aldrig…
Gik og hyggede med at liste et blink ned gennem renderne mellem de store puder af vandranunkel da jeg traf den glimrende beslutning lige at fire blinket ned mellem nogle udhængende siv lige for fødderne af mig hvor en grødepude pressede en del af strømmen ind under land. To små nøk med stangspidsen og så blev blinket ellers tungt…
Troede først at jeg havde fat i vegetationen, men et par rusk overbeviste mig om det var fisk. Den opførte sig stille or roligt og jeg havde først indtryk af en mindre fisk. Efter lidt tid så jeg dog fisken i overfladen og opjusterede forventningerne til en bedre fisk – måske 60 cm… Denne vurdering blev dog sidenhen opjusteret igen til 4-5 kg og adrenalinen begyndte at pumpe hurtigere rundt i kroppen.
Selvfølgelig havde jeg taget den lette hjemmebyggede stang med, og jeg måtte presse den helt ned i det nederste af korken for at flytte på fisken. Heldigvis opførte den sig eksemplarisk og efter en forholdsvist kort og kontrolleret fight kunne jeg hoppe i vandet, glide tre fingre ind under gællelåget på fisken og i en elegang bue slynge den op på brinken. Først her, hvilket nok var meget godt, gik det op for mig hvor stor den egentlig var…
Fisken tog et kobberfarvet Pool-blink, selvfølgelig monteret med en enkeltkrog, som sad sikkert plantet i overkæben på fisken. Første opmåling, hvor adrenalinet pumpede i kroppen, sagde 84 cm, men hjemme på matriklen under mere kontrollerede forhold blev dette dog rettet til 83 cm. Digitalvægten landede på 7,9 kg, hvilket giver en konditionsfaktor på 1,38!!!
Da der ikke var andre i nærheden måtte glæden udleves gennem MMS beskeder og opkald til diverse ulke, og samtidig fik jeg lejlighed til at eksperimentere lidt med selvudløseren på det lille kompaktkamera. Heldigvis lader der da til at være et par stykker som er faldet okay ud…
Det er som altid med en blandet følelse at jeg tager en hunfisk med hjem fra åen, men denne fisk har heldigvis haft fin tid til at videreføre de gode gener og den vil blive nydt til fulde når den først lige har været en tur omkring røg-manden…! ;o)
Måske det bliver nødvendigt at gå en tur med fluestangen i morgen tidlig for lige at få fisket denne oplevelse ud af kroppen og komme tilbage til virkeligheden igen…?
log ind
