© 2008 

www.lommeulken.dk


Login

Brugernavn:

Password:

Husk mig?
log ind

















Trøstepræmie



Havørred Åen på 0 kg. og 51 cm. fanget af Jonas Rasmussen

Beretning
Selv om den ikke helt er stor nok til at snige sig ind på listen, synes jeg alligevel at i skal have en rapport fra weekendens 'anstrengelser'...

Da damen var til konference og der ikke var andet i kalenderen var der dømt mini-fiskeferie for mit vedkommende i denne weekend.

Fredag aften stod Lilleåen for skud med fluestangen. Åen viste sig dog at være høj og brun, hvilket fuldstændigt fjernede min tro på natteroderiet med fluestangen. Så efter et par timers resultatløst fiskeri drog jeg tilbage til Aarhus.

Næste formiddag stod jeg igen ved åen - denne gang med spinnestangen - og efter små 4 timers resultatløst fiskeri var der endelig bud efter spinneren. Fisken gik i overfladen med det samme og jeg nåede lige at se en stor bredside inden krogen slap sit tag. Så enkeltkrogen er altså heller ikke ufejlbarlig... Jeg vil skyde fisken til at være omkring 4 kg, hvilket jo ikke gør ærgelsen mindre...
Efter endnu en times fiskeri trængte jeg til lidt luftforandring og kørte på kysten. Et par fjæsinger måtte omkring krogløsertangen inden det skæbnesvangre knæk lød... I et kast blev speedmasteren delt på midten et sted hvor den ikke burde kunne deles. Sur røv! Tilbage til bilen efter fluestangen og ned til vandet igen. Resten af aftenen skete der ingenting.

Planen var at jeg ville have overnattet i bilen ved Gudenåen, men da jeg alligevel skulle hjem efter en ny spinnestang, kunne jeg lige så godt sove hjemme og kørte så til Bjerringbro næste morgen.
Jeg mødtes med de to ældre generationer af familien Ribergaard ved åen, og vi gik på jagt efter laksene. Lidt forløsning kom da jeg efter en halv times fiskeri kunne lande en mindre havørred på et sted hvor jeg havde set en god laks være oppe få minutter tidligere. Troede sgu lige at den var der!!!
Vi fik ikke mere, men jeg havde i stedeet fornøjelsen af at lande en rigtig flot grilse for en junior der var på tur med Kolding Sportsfiskerforening. Kun 67 cm, men en rigtig flot og bred fisk. Han havde en halv time tidligere fanget sit livs første laks på ca. samme størrelse efter at have gået sammen med resten af juniorafdelingen uden at fange noget de to foregående dage, så han var naturligvis ovenud lykkelig. Næsten bedre end at fange fisken selv!


På vejen hjem kørte jeg lige omkring Lilleåen for at se om fisken stadig skulle være på sin plads, men dette var selvfølgelig ikke tilfældet.
Altså en weekend med masser af fiskeri omend fangsterne ikke helt stod mål med indsatsen...

K&B!

28-8-2011
Laurits Therkildsen | the_hunter_maniac@hotmail.com
Lyder som noget af weekend! Tillykke med fisken, og ikke mindst fint billede af junioren...!
28-8-2011 21:30:33