Bølger og bars

Ulkenes Vesterhavstur løb af stabelen weekenden 3.-5. august, og i denne sammenhæng skulle størstedelen af Ulkene på Det Gule Rev om lørdagen. Der var dog to landkrabber der havde valgt at blive på det tørre, og i stedet fiske høfderne omkring sommerhuset - Thomas Mosgaard og jeg selv. Håbet var, at overliste en af de kampstærke havbars, der ifølge Laurits skulle svømme rundt i det sommerlune Vesterhav. En multe kunne også gøre det.
Trods en laber bris der stod direkte på land, forsøgte jeg mig med noget stenhopperi yderst på en af høfderne. Når bølgerne ind i mellem stod ind over mig, føltes det næsten som at være tilbage i New Zealand. En 25 grams Bergmann-pirk blev gang på gang molekylet ud over stenrevet, men jeg må indrømme, at jeg ikke helt troede på foretagendet. Pludselig, mens pirken sank yderst i kastet, blev linen dog strammet op, og tilslaget resulterede i fast fisk. Mosgaard kom hen og fulgte slagets gang, og jeg var godt klar over, at det var en god fisk der var på. Det kunne ikke være andet end en havbars, og nerverne sad uden på skjorten. Stille og roligt fik jeg presset fisken ind mod land, men den var stærk, og jeg kunne mærke hvordan linen kørte over stenene på bunden - ikke noget godt tegn. Det varede dog heller ikke længe inden linen sprang, og jeg stod tilbage med en irriterende nagen i baghovedet - var det nu en bars...?
Der skete ikke mere på pladsen, og vi valgte at skifte til en anden høfde, hvor Laurits havde meldt gode chancer for bars. I første kast med Bergmann-pirken var der igen nap mens pirken sank. Fisken føltes ikke nær så stor som den mistede, men der var stadig noget fight bag, og da den kom til syne i bølgerne foran de store sten, kunne vi konstatere BARS! Største problem nu var landingen. Bølgerne stod ind over de store kampesten, der naturligvis var spejlglatte og fyldt med skarpe muslinger. Mosgaard ofrede sig dog, og kravlede langsomt, men usikkert, ned i bølgerne, og fik grebet fisken om nakken. Med vand i gummistøvlerne kom både Mosgaard og fisken op på høfden, og min første havbars var en realitet. Jeg kan desværre ikke prale meget af størrelsen, men for mig var de 45 cm, som målebåndet kunne strækkes til, alt rigeligt!