© 2008 

www.lommeulken.dk


Login

Brugernavn:

Password:

Husk mig?
log ind














Vandpleje


Lommeulken er en fiskeforening uden eget fiskevand.

Derfor kan det virke lidt mrkeligt, at vi udfrer vandlbsrestaurering, for hvad fr vi ud af det? Vandlbsrestaurering gr i al sin enkelthed ud p at genskabe de naturlige forhold i vandlbet til gavn for bde planter, insekter og fisk, og i srdeleshed rreden. rreden er en krvende fisk, og ved at sikre sig at der er optimale forhold for rreden, sikrer man sig samtidig at der er gode forhold for en masse andre arter, det vre sig alt fra fisk til fugle, insekter og vandplanter. Som en lille ekstra bonus for os lystfiskere, giver et sundt rredvandlb ogs flere havrreder p kysten, idet mange af vandlbets rreder smoltificerer og trkker ud i havet for at spise sig store og tykke. Dette er der ikke mindst mange kystfiskere, som nyder godt af.


I Danmark har vi noget af verdens bedste kystfiskeri efter havrred, men det kommer ikke af sig selv. Derfor skal der blandt andet vandlbsrestaurering til, for at man fortsat kan bevare og udvikle et bredygtigt fiskeri efter havrreden. Selvom kystfiskeriet er rigtigt godt de fleste steder i Danmark, s er potentialet for, hvor godt det kan blive kmpestort - Se her. Hvis vi kan etablere selvreproducerende rredbestande i alle vore vandlb, kan vi f noget af det vildeste havrredfiskeri man kan forestille sig.


Lommeulken er ikke nogen stor forening, men vi hjlper til hvor vi kan, og vi har et tt samarbejde med bl.a. Aarhus kommune, som str over for en stor opgave i den kommende rrkke med henblik p at sikre en god kologisk tilstand i vandlbene. I den sammenhng bliver vores frivillige indsats taget imod med kyshnd. Det ttte samarbejde betyder ogs, at der sjldent gr lang tid fra id til handling, hvilket er en ren fornjelse, og det er lige sdan det skal vre. Mange lommeulke har desuden vret p DTU Aquas vandlbsrestaureringskursus- Tilmeld dig her og har derfor en indgende forstelse for, hvordan det skal gribes an og udfres rigtigt. Desuden samarbejder vi ogs gerne med andre foreninger, som skal bruge vores arbejdsindsats eller trkke p vores erfaring. Lommeulken rder over de fleste redskaber man kan tnke anvendt til praktisk vandlbsrestaurering. Det drejer sig f.eks. om stengrebe, river, kultivatorer, skovle, spader, stengrebe, murerspande og lign. Endvidere har vi anskaffet en skaldt spulepumpe til genluftning af delagte gydebanker. Vores omfattende materialer er venligst sponsoreret af Aage V. Jensens fond.


Hvad udfrer vi?

Udlgning af gydegrus og skjulesten

Gydegrus og skulesten lgger vi ud p de steder i vandlbet, som mangler denne type groft substrat, hvor det ellers naturligt burde forekomme. Netop grus og sten mangler i mange af vores vandlb pga. af tidligere tiders hrdhndet vedligeholdelse og uddybning af vandlb af hensyn til afvandingsmssige interesser. Gydegrus bestr af smsten p strrelse med valndder, som rreden gyder sine i g i. Nr ynglen kommer frem engang i april/maj, er de utroligt srbare og de er meget afhngige af gode skulesteder. Derfor kan man ikke sige gydegrus uden ikke ogs at sige skjulesten- de to ting ulseligt hrer sammen.




De store sten er ikke kun til for at lave skjul, men i liges hj grad for at skabe noget variation i vandlbet. Derfor lgger vi ogs skjulesten ud p steder, hvor der ikke er gydegrus, men hvor der blot mangler noget variation. Variation er et af ngleordene i et godt rredvandlb, for det er i hj grad mngden af skjul, der er afgrende for hvor mange rreder et vandlb kan producere. Samtidig fungerer sten ogs som strmkoncentratorer, ligesom vandplanter kan gre det samme. Disse elementer i vandlbet koncentrerer simpelthen strmmen, og den egenskab benytter rrederne sig isr af, nr de skal grave deres gydegrube, som i stor udstrkning oftest placeres i nrheden af en sten eller vandplante, der kan koncentrere strmmen hen over gydebanken og dermed srge for god vandgennemstrmning og ilttilfrsel til ggene.




Udplantning af vandplanter

Vi udplanter vandplanter p de steder, hvor det kan lade sig gre, alts steder hvor der er lys nok. Nr vi udplanter vandplanter er det i hj grad vandranunkel og vandstjerne der er tale om, de har nemlig nogle positive egenskaber, som gr dem yderst velegnet i et rredvandlb. De spiller lidt samme rolle som stenene, de fr strmmen til at lbe varieret, og virker samtidig som et rigtigt godt skjul for rigtigt mange rreder og insekter. En anden vigtig egenskab ved vandstjerne og vandranunkel er at de typisk ogs str flot om vinteren, hvilket er yderst vsentligt, da det betyder at de yder skjul hele ret rundt.




Spuling af gydebanker

Desvrre er stort set alle vore vandlb prget af sandvandring i strre eller mindre grad. Sandet kommer typisk gennem drnledninger fra dyrkede arealer, overflade erosion fra tilstdende marker, samt fra stejle brinker, som bliver eroderet eller skrider sammen. Dette betyder, at der er en helt unaturligt hj sandtransport i mange vandlb. Konsekvensen er, at sandet kan kitte gydegruset sammen, hvilket ikke kun besvrliggr selve gydningen, men overlevelsen af ynglen forringes ogs kraftigt, hvis der er et for hjt indhold af sand i gydebanken, fordi det lukker for ilttilfrslen og kvler g og yngel. Det kan derfor vre ndvendigt at rense gydegruset for sand, s rrederne igen kan bruge gruset med succes. Gruset renses nemmest ved frst at lsne det med en spulepumpe, hvorefter man nemt kan lfte gruset op med en stengreb, s sandet falder til bunds og det rene og lse grus lgger sig ovenp.


Fjerne dmninger

Den mest effektive mde at udrydde en bestand af havrred eller laks p, er ved at forhindre dem i at n frem og tilbage mellem gyde- og opvkstomrderne. Opstemninger, engser og drengedmninger er eksempler p unaturlige sprringer for den frie vandring i vandlbene. Store opstemninger og engser kan vi som lystfiskere ikke gre s meget ved, men vi kan derimod godt gre en stor forskel ved de mere naturlige sprringer, oftest i form af drengedmninger. Dmningerne kan godt vokse sig s store med grene, blade og sediment, at de helt sprrer for fiskenes vandring op til gydepladserne om efterret. Der er selvflgelig nogle vandlb der er mere udsatte end andre for drengedmninger, og ligeledes for de mere naturlige forekommende dmninger, og det er i srdeleshed de mindre vandlb der er mest udsatte. Ogs rr-underfringer kan vre problematiske, da der sdanne steder nemt kan opst en prop. Derfor gr vi gerne nogle udvalgte vandlb igennem om efterret, for at sikre en fri passage, s havrreden kan f lov at udnytte hele vandlbets potientale, og ikke kun strkningerne nedenfor en eventuel sprring. Det betyder ikke, at vi stvsuger vandlbet for alt der kunne ligne en pind p tvrs, men blot srger for, at der er fri passage. En bunke grene i et vandlb er et vigtigt habitat for mange insekter, og fungere samtidig ogs rigtig godt som skjul for rreden.






Gydebankeoptlling

Hvert r ved samme tid optller vi gydebanker p udvalgte strkninger. P den mde kan man danne sig et nogenlunde billede af, hvad det forventelige antal vil vre, trods naturlige udsving fra r til r. Kommer der f.eks. et r eller flere helt uden gydning, kan det vre en indikation p, at der kunne vre et problem lngere nede i systemet, som skal undersges. Samtidig er antallet af gydebanker et godt referencepunkt nr der skal laves en bestandsanalyse. Har man f.eks. et hjt antal gydninger p en givet strkning, og bestandsanalysen kun viser en lav rredtthed, kan det vre et tegn p, at de fysiske forhold ikke er tilstrkkelige og derfor skal forbedres. Samtidig viser det ogs, hvorvidt eventuelle restaureringsprojekter har haft en gavnlig effekt p antallet af gydebanker.