Aborretur, referat

årets første ulketur blev gennemført allerede 5 dage efter 2013 var skudt i gang. En sygemelding og et afbud havde trukket deltagerantallet ned på otte mand. Disse otte ulke mødte dog (mere eller mindre) friske op til en tidlig afgang fra Biologiens Hus kl. 7.30. Efter lidt omrokering i bilerne gik turen mod det nordjyske i jagten på aborrerne. Da vi ankom til åen efter en lang køretur, kunne vi konstatere, at sneafsmeltningen havde oversvømmet flere af pladserne, og den turansvarliges udmelding om waders eller gummistøvler som muligt fodtøj blev mødt med en smule kritik af de støvleklædte. Der gik dog ikke længe inden samtlige ulke stod spredt ud langs åens brinker, og agnskallerne blev sendt mod sivkanten på modsatte bred. Som turansvarlig måtte jeg vise vejen, og i fjerde kast kunne jeg kroge og lande en fin mellemaborre. Jeg havde efterladt både målebånd og kamera i bilen, så fisken måtte en kort tur i agnspanden og hen til Kasper Falck for at blive målt og fotograferet. Seks-og-tredive tykke, sortstribede centimeter måtte der rundes ned til, men bestemt en godkendt start på dagen.

Optimismen var nu plantet hos ulkene, men der skulle desværre gå noget tid før næste hug kom. Da det dog endelig kom, var det Allans tur, og efter gentagne hug på skallen kunne han endelig løfte stangen til modhug og fast fisk. Det blev hurtigt klart, at der var tale om en bedre fisk, der gik tungt langs bunden. Bjarke B blev flere gange opfordret til at hente nettet, men var lidt i det dovne humør, og skulle lige se sagen an, inden han gad bevæge sig op ad den mudrede skrænt efter ketsjeren. Og det var måske godt det samme, for da fisken endelig kom til overfladen, viste det sig at være en nedfaldshavørred der havde været på skallejagt i det grumsede å-vand. Centimeterne var der intet i vejen med, men de havde gjort sig bedre på en kæmpeaborre.

Efter dette sidespring gik der igen noget tid før fiskene rørte på sig, men undertegnede kom dog endelig til nap med en lidt mindre borre på 35 cm, der kom op til et hurtigt foto inden den kunne svømme tilbage i åen. De svære fisk havde fået flere af ulkene til at fortrække til kaffen og madpakkerne, men Kasper S fiskede ihærdigt videre, trods gentagne bundbid og løse topøjer. Ihærdigheden endte da også med at betale sig, og Kasper kunne endelig lande en lille røver på 29 cm.

Herefter gik der ikke længe inden ulkene kaldte det en dag, og drog retur mod Aarhus. Som turansvarlig er det jo mit ansvar at udnævne turens fisk, og denne går altså til mig selv for aborren på 36 cm. Nogen vil måske kalde dette for dårlig guidning fra min side, men jeg vil vælge at kalde det god guidning med knap så gode elever ;-)

/ Tommy Norin