Frisk luft en mass

Meget nedtrykt over vejrudsigten og imponeret af Laurits’ gåpåmod besluttede jeg, at de plusgrader der trods alt skulle være i dag i timerne med fuld sol skulle udnyttes. Laurits var ukuelig og ville ud, og jeg havde en ide om et sted hvor der ville være godt til læ for østenvind og et par huller der var værd at fiske godt og grundigt igennem.

Således koblede jeg traileren på trækket klokken godt 10, og mødte de herrer Laurits og Mikkel ved vandet. Laurits sponsorerede 15 skaller som supplement til de kun seks styk jeg selv havde i tanken. Det skulle vise sig at være godt, thi de fik alle på nær to ben at gå på.

Jeg havde ikke forventet at fiske mere end et par timer, og havde derfor ladet benzinmotoren blive hjemme. Men da først jeg lå derude, helt inde under træerne, solen bagede og smågedderne flæskede skallerne, ja så var det nu meget godt alligevel. Drivankeret var dog bestemt dagens vigtigste stykke grej. På et tidspunkt bevægede jeg mig 200 meter væk fra de lægivende træer – Og dét fandt jeg ud af var en dum ide; skal da lige love for at der var drøn på når man kom bare en smule ud i det åbne, og elmotoren var på overarbejde for at få mig tilbage i læ!

Efter tre timer sms’ede Laurits. De bød på varm mad! Jeg var dog kommet så langt væk fra samlingsstedet, at turen ville tage for lang tid, så jeg meldte pas, og kranede straks derefter dagens syvende gedde. Den første fornuftige fisk med sine 94 cm og 6,7 kg:


En halv time senere kom dagens næste højdepunkt: Jeg kunne høre Laurits’ benzinmotor komme med god fart på, og det næste der skete var at jeg fik serveret en næsten lun chili-ret og fladbrød. Tak for middag de herrer!

Klokken var nu hen ad godt tre, og efter et par små iltre hanner satte jeg kursen hjemover. Jeg havde set et par huller på loddet, som lige skulle have en chance mere på hjemvejen. Nap var der da også straks jeg nåede frem, men det var småt. En bedre fisk stod af, alt i mens et par 3 kgs blev hængende, og jeg havde nu kun to meget små skaller tilbage i tanken, så jeg søsatte en skalle der var blevet flæsket af en minigedde. Netop som jeg rodede med at montere sideplaner på linen kunne jeg mærke at skallen blev tungere… Jeg slap planeren og satte ind med et modhug, og kunne konstatere at det var tungt og der kom ingen iltre ryk retur. Det tegnede med andre ord godt! Da fisken så båden borede den gentagne gange, før jeg kunne sikre den i et gællegreb. Jeg fik famlet kameraet monteret på gorillapod frem fra grejkassen, afkrogede damen i vandet, og listede hende en tur foran linsen, og så blev hun ellers målt og vejet, så der også kom lidt tal på.



Tilbage i vandet med hende, og så fik elmotoren gas hjemover.