Ulketursfisk

Hægtede mig på kystturen i håb om at få lov at se en masse fine aprilfisk. Tog det som sædvanligt ret meget med ro, og lagde lidt mod parolen ud med blink, idet jeg ikke helt synes jeg magtede at rende med det lange bombardaforfang.
Så Jens snuppe en fisk, så satte mig på min flade røv på stranden bag ham og drak min kaffe og lurede på at han fik et par mere.
Det så nu ikke så besværligt ud som jeg huskede det, så jeg riggede over til Bombarda efter at have fundet Morten, som velvilligt sponsorede en flue.

Efter pladsskiftet hang jeg igen i bremsen, og kunne fra P-pladsen se at de der fiskede fik nap straks haglbygen fortog sig. Mens Laurits reddede Mazdaens sarte elektronik gik jeg derfor ud til Morten, hvor jeg hurtigt snuppede et par pippere. Er ikke lige kalibreret efter 35 cms fisk, så fisk nr. 2 kanede jeg ind, alt i mens jeg konstaterede at det var en bedre fisk end den forrige. Doh.

Bevægede mig nu lidt ned af kysten for at dele Nickis højlydte fangerglæde. Det var et godt træk, for da jeg gav mig til at fiske til venstre for Nicki var der overordenligt godt til nap. Jeg kunne tælle til ti fisk på samme spot, alle på nær én dog under mål. Herefter stilnede det lidt af, folk spredte sig, og Morten tog trofæet som årets guide, i det han leverede mig en tændt smøg lige som jeg var ved at være presset. Det var udslagsgivende, for efterfølgende havde jeg igen så meget ro i kroppen at jeg fik et nap. Om end langt fra at være prangende i sin størrelse, så er det alligevel den bedste havørred jeg har fanget i 15 år.