© 2008 

www.lommeulken.dk


Login

Brugernavn:

Password:

Husk mig?
log ind

















Forår og karpetid



Karpe på 8.8 kg. og 74 cm. fanget af Tommy Norin

Beretning
Det fine forårsvejr havde inspireret mig til at komme ud efter karperne, og Jakob Thyrring var klar på en overnatning. Der var nyindkøbte boilies fra Dynamite Baits i tasken, og de duftede af karpenap. Vi ankom lidt sent til vandet, og nåede kun lige at rigge til og kaste ud, før mørket faldt på. Heldigvis var det en lun aften, og vi nød stilheden sammen med to kølige Ceres og en pose chips, inden vi fortrak til soveposerne. Lidt over tre om natten bliver vi vækket af en bippende bidmelder. Det var min boilie der var bud efter, og jeg får kroget fisken. Efter en forholdsvis udramatisk fight, kommer fisken ind til landing, men der er lidt bøvl med at få nettet pakket ud. Endelig bliver fisken dog landet, og en vejning og måling siger 8,8 kg og 74 cm. En rigtig bredrygget fisk, herligt! Efter et par billeder i mørket får fisken lov til at svømme tilbage hvor den kom fra, og jeg kaster tacklet tilbage ud på pladsen. En enkelt 15 mm Spicy Tuna & Sweet Chili var hvad fisken faldt for. Vi returnerer til soveposerne og falder hurtigt i søvn igen. Lige som det begynder at lysne i horisonten er den gal igen – endnu en fisk har taget tun-boilien. Fisken er lidt mere hidsig i fighten, og tager nogle korte, men kraftfulde udløb på distancen. Efter lidt fletten ud og ind mellem de andre liner, kommer fisken ind til landing, hvor Jakob igen venter med nettet. En rigtig fin fisk med en noget større vom end den forrige. Kanon! Bredden over ryggen er dog ikke helt den samme som den foregående fisk, og målene siger 8,2 kg og 77 cm. Karpesæsonen er i gang!

21-5-2013