Kløen i hovedet gav fisk!

Var taget i åen på årets første tørflue-sats med ministeren,i håb om at de første Danica var klækket og de store bækørreder i vildskab tog for sig af disse smukke skabninger. De første Danica var på vingerne, men langt fra hvad der må betegnes som store klækninger og det var da heller ikke fordi vi væltede i ringende fisk. Vi fiskede vel til ca fem fisk hver, hvor af Martin viste sin skarphed og krogede allesammen. Anderledes stod det til med mig,i min iver lykkedes det mig at bomme de første 3-4 stykker og jeg var begyndt at indstille mig på en nultur og med undskyldningen at det bare var dejligt at være ved åen. Det er da dejligt at være ved åen, men det bliver altså bare lidt bedre når der har været flex på klingen. Da vi er ved at indstille fiskeriet og nyder det sidste lys over åen, begynder en fisk at vise sig regelmæssigt ved egen bred i et sving opstrøms. Jeg får æren af at give den en chance, det er dog ikke med den store selvtillid jeg får listet mig på kastehold. I første kast jeg ligger fluen ud, bliver den taget resolut og endnu en gang demonstrer jeg mine lynhurtige reflekser og får revet fluen væk fra fisken....imponerende :-( Fisken er dog ikke blevet voldsomt skræmt, da den kort tid efter igen viser sig et par meter længere opstrøms. Jeg får lagt flere kast ud, som hvis jeg selv skulle sige det ligger perfekt, dog uden den mindste interesse fra fisken...øv øv! Ligger et sidste kast ud midt i åen, som jeg ikke har den store tro på og sidder da også og koger lidt og klør mig lidt i hovedet, da fluen brutalt bliver taget og jeg får i panik givet, hvad jeg selv nåede at tænke, et alt for sent tilslag. Men men fisken bliver sgu kroget til Martins store morskab og det lykkedes at lande en smuk bækker på 34 cm.