© 2008 

www.lommeulken.dk


Login

Brugernavn:

Password:

Husk mig?
log ind

















Årets 1 heater - PR fisk



Sandart på 6 kg. og 85 cm. fanget af Nicki Eriksen

Beretning
For et år siden ramte Allan og jeg en ok sandart-heater. Det var første gang Asger II leverede ægte storfisk til mig, og jeg må sige at den relativt anonymt udseende jolle har holdt et højt gennemsnitsniveau siden. Allan foreslog vi fejrede den omtrentlige årsdag med en fisketur efter sandart. Det sagde jeg da selvfølgelig ja til.

Allan siger i sin rapport fra turen at jeg kom lidt sent til vandet. Det skal jeg ikke benægte. Alting kunne kun afvikles langsomt, uanset om det var afgang fra arbejde, eller at fylde bilen med grej. Heldigvis var Allan ikke sejlet da jeg kom til vandet. Efterhånden kom pulsen ned, og et vanvittigt fiskeri begyndte. Det tog ikke et kvarter før den første sandart lå i båden tror jeg. Jeg mistede undervejs fuldstændig overblikket over de fisk som nærmest havde stået i kø for at lade sig afkroge, fotografere, og i nogle tilfælde endda hidsigt slå i vandet idet de forlod gællegrebet og smuttede tilbage til hvad det end var de havde gang i dernede denne aften. Det er sjældent jeg har set Allan uden hverken smøg eller kaffe i så mange timer i streg som denne dag. Slutresultatet var dog ikke til at tage fejl af. 4 sandarter til undertegnede, som lige skulle båle mig selv igang. 8 til Allan, som var mødt bålfri op. Jeg tog aftenens største på 85, og så 81, 76 og en lille skid.Udover dette resultat lykkedes det os begge at smide et par fisk, hvoraf jeg selv i hvert fald meget gerne ville have set en enkelt lidt tættere på. Alt i alt en uovertruffen aften, og rart at vide man slutter 2015 med i hvert fald 1 heater på kontoen.

Denne fisk er min foreløbige PR I sandart, og jeg må nok indse at det er en fisk som jeg med en vis sandsynlighed aldrig kommer til at overgå. Jeg nåede næsten ikke at tænke over hvor god den var, for det handler jo tit meget om at få fisken tilbage i vandet på så skånsom vis som muligt, og helst også få sneget et enkelt billede ind undervejs. Det er ikke nogen dårlig entre jeg gør på ulkelisten i år, men jeg har lyttet til jungletrommerne. De siger der er andre vilde ting på vej, og jeg burde redde mig mine point før det er for sent. Som sagt så gjort. Jeg vil nyde min placering på sandartlisten indtil den ryger i hvert fald.

Mange tak for en god tur Allan.

24-1-2015
Thomas Mosgaard | t.mosgaard@hotmail.com
B.B., det er satme i orden. Svinebobbe for at presse folk til at hive deres fisk på hjemmesiden er top nice.
27-1-2015 20:35:23
Bjarke Birkeland | bjarkebirk@hotmail.com
Jeg blev jo nødt til at lægge pres på når I går og ruger på jeres fisk. Fik vist sendt Nicki en sms om at han havde få timer tilbage at uploade sine fisk i inden jeg smækkede 3 +80ére på listen omend jeg på daværende blot sad i jollen og forsøgte at få nap. Jeg tager Nickis pragtfisk som en udfordring og jagter nu +86 cm sandbamse.
27-1-2015 13:41:58
Allan Mathiasen | fiskerallan@hotmail.com
Den gode Birkeland er vist en vaskeægte stratenrøver, og da i hvert fald mere ambitiøs end hvad talentet kunne række til. Jeg tror altså at den her storfisk er rimeligt sikker, og den ryger nok heller ikke af ulkenes top 10 sandartliste som det første. Endnu en gang tillykke og selv tak for en fornøjelig tur, jeg glæder mig allerede til den næste!
27-1-2015 11:39:11
Jens H | jens_lillelund@hotmail.com
Hvor er det bare mega nice!
27-1-2015 9:08:45
Kasper Stengaard Sørensen | kasperstengaard@gmail.com
Slap af en forside! Tillykke med dem alle sammen. :-)
26-1-2015 14:40:44
Anders Bækkedal | andersbaekkedal@gmail.com
Damm, virkelig vilde fisk i har taget. Tillykke med dem. Den 85'er er virkelig nice!
25-1-2015 21:35:01
Bjarke Dehli | bjarkedehli@hotmail.com
Styr jer begge to!

Vild aften og tillykke med de fine gedde-aborrer!
24-1-2015 15:48:25
Morten Svarer | m.svarer@gmail.com
Hvilken sandart Nicki!! Kæmpe tillykke:)
24-1-2015 15:28:49