Et (lækkert) plaster på såret

Jeg havde en fantastisk tur efter bars forleden weekend. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg synes tiden fløj. Det er som om Vestkysten (uanset om det er i nord eller i syd) nærmest er en form for tidslomme, hvor man bare forfalder til ikke at tænke, men bare være.
Selvom fangsterne begrænsede dig til ovenstående samt makrel, havde vi en god tur. Bevares, vi ville da gerne have haft bare en lille bars på land, men guderne skal vide at vi gav det et ærligt skud.
Faktisk startede Torben og Allan med at fange lidt makrel samt hav elidt ørd-kontakt. Jeg bålede rundt med en sølvpil uden at mærke det mindste. Men så skulle der ske ændringer, og i enden af linen kom der et 32 grams blankt Møresilda-anker og det skulle vise sig at være en klog beslutning. Efter at Allan havde set en springende bars på nært hold (jeg så og hørte kun plasket), gav vi det spot en del opmærksomhed. Og kort inden frokost lykkedes det. Et kast fra et stenrev til et andet, træk agnen ud i det dybe mellem dem, langt spinstop - og BANG! Så var der fisk. Jeg har ikke fanget så mange fisk, så sammenligningsgrundlaget er begrænset, men det var klart den sjoveste ørd-fight, jeg har oplevet. Efter en rutineret håndlanding samt våde shorts og sandaler til Torben A., kunne selvsamme Torben tage nogle gode billeder, som jeg helt sikkert kommer til at kigge på indimellem indtil denne fisk bliver overgået.
Denne fisk er den fisk af alle de fisk, jeg har fanget, som jeg er mest glad for. En god båler er en glad båler!

Kyz & Bræk
Tue