© 2008 

www.lommeulken.dk


Login

Brugernavn:

Password:

Husk mig?
log ind

















Karpehygge



Karpe på 6,2 kg. og 68 cm. fanget af Rasmus Ottosen

Beretning
Blev overbevist af Morten om, at jeg skulle prøve at tage med på ulkens karpetur og se karpefiskeriet an.
Jeg ankom tømmermændsramt, som den første til søen og kunne se den lidt an, men kom dog hurtigt op i gear, da der var en del aktivitet i det ene hjørne. Derefter ankom Morten, og efter en kort konsultation, fik jeg udset det som min base, resten af turen, noget som var en god ide. Knap var stængerne søsat, før bidmelderen begyndte at skrige og den første fisk var på land. Det var startskuddet til en helt forrygende tur, hvor jeg havde syv fisk på land og mistede tre i fighten(desværre for fuldt publikum).
Alle fiskene var midt i tresserne, med en på 68 på toppen. Turens mærkeligste oplevelse var at blive vækket af en kombination af bidmelderen og Allan, der af en eller anden grund luskede rundt klokken fem om morgenen.
Tak til Morten for at bruge mere tid på at skaffe grej og hjælpe med at sætte gear op end at fiske selv, det er super godt gået!

24-9-2015