Flotteste havørred hidtil

Lad mig sige det som det er. Jeg har SLET ikke fået fisket nok her det seneste år. Arbejde og søvn har taget aaaalt for meget af min tid. Da jeg fik ferie i fredags var der således ikke rigtig nogen tvivl om at jeg skulle have fisket en masse her den kommende tid... Mandag aften VILLE jeg bare afsted. En god ven gennem mange år bestemte sig for at tage med, og vi ramte kysten klokken lidt over 8. Jeg gjorde det eneste rigtige da vi stod på kysten: Spurgte mig selv "hvad ville Bjarke Dehli gøre". Altså blev min kammerat smidt ind foran mig selv, og fik instruks om at vi som udgangspunkt skulle have mindst 10 meter mellem hvert kast, når vandet var så klart. Sådan kom vi hurtigt et fint stykke ned af kysten, og pludselig får jeg et solidt take cirka 30 meter ude. Jeg kan mærke på ruskene at det er en ganske fin fisk jeg har fat i, og får mega bukkefeber. Min kammerat lægger sin stang og tager mit net. Da fisken er to meter fra land går han ud og netter den i første hug. Bum. Fisken når ikke rigtig at tage nogen udløb eller vilde luftture, og det hele er gået så stærkt, at jeg ikke rigtig fatter hvad der er sket. Fisken er den flotteste havørred jeg nogensinde har set. Den er simpelthen så harmonisk og i så kanon kondi. Min kammerat får et ordentligt kram, og jeg kan mærke min stemme skælver imens jeg ævler løs om alt muligt og hvor glad jeg er for fisken. Meeega fedt at være tilbage på kysten, og finde ud af at man stadig kan fange fisk i ny og næ.



En god time senere sker så det bedste på turen. Min kammerat, som er med på kysten for 2. gang, kroger sin første havørred, og den er on fire! Den tæsker rundt på kort line, er svær at se i vandet, og herrebange for nettet. Alt er hektisk, indtil jeg får fisken i nettet, og vi begge to jubler. Han har fanget en kanon sommerfisk på 45 cm. Fantastisk oplevelse for os begge. Vi kører hjem og føler os som kystens konger, hvilket vi var for en stund, og føler os som i hvert fald en uge endnu...