Velkommen hjem! 1

Så er formanden tilbage i landet igen!

Jeg kan se, at det ikke er mange fisk foreningen har trukket på det tørre i den tid jeg har været væk, så jeg håber da, at det mere er et tegn på manglende fiske(r)vejr end på manglende evner ved vandet...?

Men efter 14 dage i de varme lande, hvor temperaturen sjældent dalede under 28 grader, så længstes kroppen jo uendeligt meget efter at komme ud og piv-hop-fryse i nogle timer ved de danske vande... Så efter julefrådseriet aftenen før og igen denne morgen, så fik Skodaen vendt snuden imod vandet. Og da julen var tilbragt i de gamles sommerhus, så var aborrerne et naturligt bytte!

Det begyndte så småt at sne da jeg ankom til pladsen, men det skulle nu ikke afholde mig fra at prøve lykken. De ofte så talrige småskaller var dog ikke umiddelbart at se, og da et par halvhjertede forsøg med kastenettet ikke producerede andet end kolde og våde fingre kom mister twister frem fra æsken igen.

Fem kast skulle der til før jiggen pludselig blev tung helt ude i kastet. Alligevel skulle dødvægten trækkes halvvejs ind før end den røbede sig selv med et par dovne træk. En vinter-doven aborre kunne næsten uden fight håndlandes, og hvad den manglede i fighterhjerte havde den heldigvis i størrelse.

For en gangs skyld var kameraet med på turen, men i stedet lå målebåndet hjemme på skrivebordet. Så Phragmites sp. (tagrør) måtte hjælpe til med målingen, mens digitalvægten viste 1,15 kg efter at vejeslyngen var trukket fra.

Fortsættes...