
Havørred Åen på 0 kg. og 55 cm. fanget af Thomas Mosgaard
Beretning
I et forsøg på at franarre åen en større havørred var jeg taget på tur en time efter solnedgang med en større buleflue. De sidste par år har jeg mest blot fisket ind i mørket men nu ville jeg give åen et reelt skud om natten for at se om det kunne give stor fisk. Dette velvidende at om natten skal man dele åen med ulve, dæmoner og andre ondskabsfulde væsner. Den første plads kan affiskes med 5 kast. Jeg får lagt det første kast ud og det resulterer at et hvidt monster/spøgelse flyver op i luften. En fucking svane lå i svinget, skjult i svinene. Jeg får skiftet underbukser og får pulsen ned og skynder mig til næste plads. I 3-4 kast fanger jeg denne fine havørred som får friheden igen. Jeg fornemmer at dæmonerne lister rundt lige bag ved mig så jeg skynder mig videre til næste plads der ligger 500 meter længere nede af åen. Jeg får kastet en håndfuld gange og så er der noget stort der bevæger sig i sivene på den anden side af åen. Jeg fornemmer tydeligt at det er en psykedelisk klovn med rødglødende øjne. Altså jeg kan ikke se øjnene men nogle gange kan man bare fornemme dem uden at se dem. Jeg panikker og fluen går i svinene og jeg rykker i linen imens jeg halvt løber op imod bilen. Linen springer og jeg mister min natflue som har fulgt mig i 2-3 sæsoner. Jeg må redde livet og løber op til bilen. Jeg springer ind i bilen, låser døren og så er faren ovre. Jeg sidder lidt og ærger mig over at jeg mistede min flue. Nu må jeg se om jeg kan få bundet en ny. Det var trods alt bedre at miste fluen end at ende sine dage af en dæmon-klovn.
|