© 2008 

www.lommeulken.dk


Login

Brugernavn:

Password:

Husk mig?
log ind

















Vandløbsrestaurering


Søndag den 14. november havde 6 ulke afsat dagen til at gå Skæring Bæk igennem med henblik på at lave noget vandløbsforbedrende arbejde. Det lille vandløb løber ud lige nord for århus på en sandstrand hvor ørrederne nærmest skal kravle over sandet for at komme op i vandløbet. På de nederste kilometer er vandløbet ret dybt, sandet og gruset men længere oppe i systemet deler det sig i to. Hovedløbet bliver her meget lavvandet med rigtig mange sten og grusstykker der slynger sig gennem skoven så det er en fryd for øjet. Tilløbet Kankbølle Bæk løber noget dybere gennem skov og marker men har ikke helt så mange gruspartier og efter en god kilomet bliver det desværre rørlagt. Tilløbet er dog stadig et meget lækkert lille vandløb med høje bestandstætheder af ørredyngel. Der sættes ikke ørred ud i dette system hvilket betyder at bestanden er 100 % selv-reproducerende. Ved et besøg i september så vi rigtig meget yngel hvilket jo var positivt, blandet andet taget i betragtning at de øvre stræk næsten udtørrer ved lave vandføringer om sommeren.

 

Dagens opgave bestod i at kortlægge eventuelle spærringer der forhindrer den frie faunapassage samt at vurdere hvorvidt der var behov for udlægning af gydegrus og skjulesten på udvalgte stræk. Spærringer var der en del af, men de var heldigvis mulige at fjerne øjeblikkeligt idet de bestod af store stykker træ og grene der ,kombineret med efterårets løvfald, gav anledning til  kritiske "opstemninger" flere steder i systemet. Disse spærringer er et problem idet de kan forhindre opgangsfiskene i at nå gydepladserne om efteråret ogvinteren samt vanskeliggøre smoltens vandring mod havet i det sene forår. Vi fjernede ca 10 spærringer af større eller mindre karakter og de største vurderde vi til at være et væsentligt problem for de fleste opgangsfisk. At det virker at fjerne spærringerne fik vi syn for allerede ved den første spærring hvor en tilstopning af vandløbet havde frembragt et styrt på  40-50 cm. Lige idet vi fjerner de første grene og stammer kommer en blank havørred drønende henover min waders støvle i det brune vand. Så giver det pludselig mening det man laver! Senere fjerner vi en spærring længere oppe i systemet og her dukker en gydeklar hunfisk på ca 46 cm pludselig op. Ialt så vi 4 havørreder i løbet af dagen hvilket var mere end forventet da vandet grundet den meget nedbør var meget uklart. Et lille vandløb som dette kan også forventes at have en meget sen opgang af fisk som kun opholder sig meget kort tid på gydebankerne. Vi kiggede også efter gydegravninger men fandt ingen. Vi vender dog tilbage i starten af 2011 for at se om vi kan finde sikre tegn på gydning i vandløbet. Konklusionen på dagen blev at Skæring Bæk er en lille perle der bestemt bidrager positivt til bestanden af havørred i århus Bugten. Vi vil ikke foretage yderligere restaureringsprojekter i dette vandløb men vil helt sikkert vende tilbage næste år for at se hvorvidt vandløbet igen spærres af grene, træstammer og blade. Vandløbet er mange steder tæt på bebyggelse og offentlige institutioner og man kunne godt frygte at der bliver smidt en del ting i vandløbet i løbet af året.

 

Næste projekt bliver at gå Hjortshøj Bæk igennem. Forhåbentligt allerede til januar/februar 201 for at få et overblik samt kigge efter gydegravninger. Fra en god dialog med Lars Spring fra århus Kommune ved vi at der her helt sikkert er potentielle restaureringsprojekter. Dette vandløb løber nærmest parallelt med Skæring bæk og munder ud i århus bugten kun få hundrede meter syd for denne.

 

Tak for indsatsen til Daniel, Jonas, Rasmus, Torben og Martin fordi de gad rive en søndag ud af kalenderen til fordel for de kære havørreder! Også en stor tak til Fredes Flyvende Tallerken for at sponsorere frokost til det arbejdende folk.

 

Med venlig hilsen

 

/vandplejeudvalgt


21-11-2010
Bjarke Dehli | bjarkedehli@hotmail.com
Før



Under



Efter



Hvad opstemningen gemte

21-11-2010 0:43:10
Bjarke Dehli | bjarkedehli@hotmail.com


21-11-2010 0:37:48